Få nu taget dit første skridt , Mand !

En af gevinsterne ved at dyrke motion sammen med andre mænd er, at fællesskabet forpligter. 
Overskriften på denne blog er specielt henvendt til dig som lige nu sidder i sofaen med fjernbetjeningen i den ene hånd og en kold fra kassen i den anden, og til dig som flere gange overfor dine omgivelser har sagt noget i retning af:
Jeg vil gerne / kunne godt tænke mig at leve et sundere liv.Forum for Mænds Sundhed har her op til Mens Health Week (uge 24 –  13.- 19. juni) offentliggjort en rapport som kigger nærmere på netop mænds sundhed.I denne blog sættes jeg derfor fuld fokus på nogle at de konklusioner som fremkommer i rapporten og det er næppe forkert, på basis af rapporten, at inddele mænd og motion i 2 grupper, nemlig 1)mænd som er på arbejdsmarkedet – og 2)mænd som er udenfor arbejdsmarkedet.
Hovedkonklusionen er at mænd – i et fællesskab – har meget større lyst og vilje til at forandre og forbedre sin sundhed. Fællesskabet er altså drivkraften til b.la. at komme i løbeskoene.I det følgende bringer jeg her nogle uddrag fra rapporten:
Mændene i undersøgelsen er meget optaget af fællesskaber. Mange ser fællesskaber som vejen til fysisk og mental sundhed. Her spiller arbejdspladsen en meget central rolle.
For mænd uden for arbejdsmarkedet er der behov for fællesskaber, der er forpligtende og trygge. Det er via fællesskaber om forskellige aktiviteter, at mænd lærer hinanden at kende,  lærer at være sociale sammen og opbygge fortrolige venskaber.
Blandt arbejdssøgende mænd svarer 83 % at de aldrig, sjældent eller kun ind imellem deltager i fritidsaktiviteter sammen med andre. Kun 14 % svarer, at de ofte eller meget ofte deltager i fritidsaktiviteter.
Mænd der dyrker motion sammen holder øje med hinanden, og er derved med til at holde hinanden til ilden.
Mange mænd som ikke er på arbejdsmarkedet, enten på grund af arbejdsløshed eller pension efterspørger i høj grad også fællesskaber for mænd.Flere arbejdsløse og pensionerede mænd fortæller, måske ikke særlige overraskende, at overgangen fra at have en hverdag med arbejde til en hverdag uden arbejde kan være udfordrende og svær.

Har du fået lyst til at læse hele rapporten så klik herkilde: Rapporten: Mænd Fællesskaber og Trivsel – forfatter Forum for mænds Sundhed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *