Vil du med i kirke, Mand ?

Flere kirker opretter mandeklubber og fællesskaber for mænd. Og de er populære.  Et frikvarter fra konen, kæresten eller bare den grå hverdag. 

Sådan lød en overskrift som jeg for ganske nylig læste i flere førende dagblade.

To ting slår mig med det samme jeg ser overskriften og læser den efterfølgende artikel.

For det første overrasker det mig ikke at vi mænd har stor lyst til at mødes og i et rent manderum tale om livets både store og små eksistentielle spørgsmål – slet ikke når vi når den alder som jeg har. Livets eksistentielle spørgsmål fylder her ganske meget og vi føler stor appetit på livet i alle dets faser.

For det andet slår det mig at når medierne skal gengive et billede af os mænd som eftertænksomme, følende og kommunikerende væsener så sker det (altid) med et snert af enten dårlig humor eller ironi.

Eksempel hentet fra artikelen: “Et frirum fra konen, kæresten eller bare den grå hverdag.”

Dette vel skrevet for at give læseren det indtryk at vi mænd kun mødes for at slippe væk fra konen eller kæresten – og ikke blot fordi vi rent faktisk føler et dybfølt behov for tale med ligesindede om livets store og små eksistentielle forhold.

” I begyndelsen var mandeklubben tænkt som et samlingssted for enlige mænd, men det blev hurtigt lavet om”.

Både vi mænd – og kvinder – har brug for at indgå i samme forståelsesramme – ikke fordi vi er bange for en verbal udfordring. Men fordi denne fælles kønslige forståelsesramme sætter nogle ydre vægge for en diskussion som sikre at vi forstår og kommunikerer i samme felt og ikke forstyrres af at først skulle forstå det modsatte køns tilgang.

Jeg tænker i øvrigt at medierne hænger fast i gamle og stereotype definitioner af manden og beder inderligt derfor medierne om at opdatere disse til virkeligheden anno 2016.

For, Kære medier! Jeg føler mig faktisk både krænket og såret når I skriver at jeg mødes med andre mænd, blot for at slippe væk fra min hustru.

Jeg mødes med andre mænd alene af lysten til at diskutere og berige mine egne holdninger i samme før omtalte forståelsesramme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *