Jeg er ikke skabt til at leve alene!

Ovenstående udsagn har jeg efterhånden hørt mange gange, .

Jeg er ikke skabt til at leve alene! siges af mange mænd med en meget fast stemmeføring som slet ikke efterlader nogen tvivl om at det er sådan de føler.

Jeg læser i øjeblikket en indsigtsfuld og for mig lærende bog, Den har titlen “Modne mænd – 24 samtaler om livets patina” af Bo Østlund. Her optræder ovennævnte udsagn en hel del gange – faktisk også sagt af mænd som gennem mange år har levet i et parforhold.

“Jeg tror sgu ikke, jeg er særlig god til at være alene. Det kan jeg tydeligt mærke. Jeg ville være en elendig enkemand  og en plage for mine børn!” sagt af Per Larsen, Tidl. Chefpolitiinspektør & Formand for Børnerådet i bogen “Modne mænd”

Forleden læste jeg en anden tilsvarende klog bog om mænd. Titlen:er “Mænd der mister” skrevet af Mads Christoffersen. Bogen indeholder sande og meget ærlige fortællinger fra otte mænd, incl. forfatteren selv som alle har mistet deres samlever pga. cancer. Her optræder ovenstående udsagn også ganske ofte. Fælles for disse mænd er, nok næppe overraskende, at de kort tid efter tabet af samleveren har re-etableret sig i et nyt parforhold

Udsagnet kendes også fra en aktuel DR-TV-udsendelse “Alene i vildmarken” hvor flere af de unge eventyrlystne fyre har fremsagt dette udsagn mens de (helt alene) har ligget og hvilet i deres særdeles primitive bolig.

Sluttelige kender jeg til udsagnet fra mine mange samtaler med mænd som af forskellige årsager føler sig udfordret af livet.

At leve alene fremstår altså for rigtig mange både yngre og ældre mænd som en absolut uønsket tilværelse.

Ofte beskyldes vi mænd for at tage parforholdet og ikke mindst vores partner for givet. Vi bebrejdes at vi glemmer at huske (med små gaver og søde ord) samleveren. Hvormange mænd glemmer ikke også at huske parforholdets mærkedage.

Jeg kan ikke andet end tænke højt: Hvorfor er der, hos os mænd, denne divergens mellem parforholdets betydning og evnen/viljen til at værdsætte dette?

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *