Glæder mig til gensynet, Mand!

‘Den slappe, utrænede Muskel forrader sig ved hver Bevægelse og handicapper Personen baade legemlig og sjælelig, idet der i Tilrettelæggelser og Overvejelser ustandselig maa regnes med et Mindremaal af Kræfter. Hvor langt friere er ikke det Menneske stillet, der disponerer over en veltrænet og veludviklet Muskeldragt, set baade fra Skønheden, Sundheden, Velværet og Arbejdets Side. En Mands Selvtillid og Bevægelsesfrihed er i høj Grad afhængig af hans fysiske Tilstand.’

Torsdag aften byder på gensyn med Rigtige Mænd gutterne (minus een enkelt) – et gensyn som jeg absolut ser frem til.

 “En sund sjæl i et sundt legeme!” sådan lyder et berømt citat fra fortiden med stor relevans også for fremtiden. Dette citat stammer oprindeligt fra Kaptajn Jespersen som introducerede stavgymnastikken for os danskere helt tilbage i 1934.

Hvorfor netop dette citat så dukker op hos mig og i sammenhæng med Rigtige Mænd vender jeg tilbage til om lidt.

Ideen til stavgymnastik programmet fik Kaptajnen under slidsomt og tungt havearbejde. Efterfølgende følte han stort behov for øvelser til at løsne op for de stive og slidte muskler.

Kaptajn Jespersen var datidens guru indenfor idræt, mental og fysisk sundhed og almen dannelse. I dag hedder guruerne Jacob Søndergaard og Chris MacDonald.

Den Vilje- og Muskeltræning, der nødvendigvis maa gaa Haand i Haand med Bestræbelsen for at have sin Journal i Orden, vil medføre en sjælelig og legemlig Træning og Hærdning, der nok skal borteliminere den Veghed, sjælelige Sarthed, Blødagtighed og Selvopgivelse, som i Almindelighed præger det utrænede Menneske.

Jeg er vældig nysgerrig på at se om Rigtige Mænd gutterne har kunnet fastholde motivationen og den deraf følgende nødvendige fysiske indsats for at opnå den ønskede forandring efter at kameraerne blev slukket.

Tilbage til citatet som altså lyder: En sund sjæl i et sundt legeme. Citatet er nøglen til at lykkes med forandring – hvorfor nu det ?

Fordi enhver forandring udspringer af et tænkt behov. Om du lykkedes med forandringen styres alene af din evne til at tænke, visualisere og motivere dig hele vejen frem til (del)målet.

Jeg har fulgt alle programmerne med Rigtige Mænd 1 + 2 og har som TV-seer savnet at få et dybere indblik i den mentale træning og vejledning som nødvendigvis må have fulgt med en så drastisk fysisk forandring.

For min pointe er, initieret af Kaptajn Jespersen citatet, den at det psyken og din mentale styrke og vedholdenhed som er drivkraften og brændstoffet i enhver forandring. Uden denne ingen forandring.

Citater stammer fra Kaptajn Jespersens bog “Stavsystemet” som udkom i 1934.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *