Er du Talentfuld eller Talentløs, Mand ?

Alle har vi ting som vi er gode til!” sagt af vores allesammens forfatter Lise Nørgaard.

En nylig analyse slår fast at der i en årgang af drenge og piger kun er 10% som kan mønstre et talent eller er talentfulde.

Analyseresultatet tænker jeg strider pænt med den trend som vores TV-skærme har skabt i hovederne på både voksne, unge og børn. For vi lever i en tid hvor det er muligt at blive kendt for at kunne, ingenting.

Dette lettere narcissistiske samfundsscenarie kan bedst illustreres med dette citat hentet fra forfatter og filosof Morten Albæks bog “Det gennemsnitlige menneske”:

“Op gennem 90´erne og 00´erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, sine drømme og sine fantasier. En kultur, der reproducerer menneskets manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere disse”

Jeg tænker at vi nok kan være fælles om det udgangspunkt at der er stor forskel på at være god til noget og så være (meget) talentfuld.

Men hvordan definerer man så egentlig et talent ?

Med henvisning til samme analyse så anvendes denne definition på talent – at det er voksne, unge og børn:
a) som har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder
b) som har lysten og viljen til at yde en særlig indsats
c) som har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet løbende stimuleres

“Rigtig mange steder i det danske samfund er der fremragende eksempler på talentudvikling. Men der er også eksempler på , at det sker ved hjælp af de 2 t´er, nemlig: tradition og tilfældighed. I det danske samfund er der en stærk tradition for social sammenhængskraft og lighedstænkning. Dét er godt, men der er altså nogle børn og unge som er noget helt særligt. Og nogle af dem får ikke hverken hjælp og opbakning!”
sagt af tidl. landstræner i håndbold og direktør i Team Copenhagen Leif Mikkelsen

Vi har her i landet taget initiativ til at etablere en række særlige talentcentre indenfor ballet, sport og musik.

Men netop vores lange tradition med sammenhængskraft og lighedstænkning gør at når talen falder på at etablere eliteskoler til særligt begavede børn og unge, så falder kæden helt af. Hvorfor ?

Er det ikke blot at gøre tingene halvhjertet og at forskelsbehandle talent ?