Man(d) opdrager da bonusbørn!

Sandt er det at over halvdelen af alle ægteskaber her i landet ender i skilsmisse.

Sandt er det også at dette kedelige faktum, både nu og i fremtiden, vil generere mange nye sammenbragte familier.

Sandt er det desværre også at mange af disse sammenbragte familier opløses igen , ofte pga. uenighed mellem voksne om netop emnet: børneopdragelse.

Forleden læste jeg en artikel i et dagblad hvor fagpersoner argumenterede for at man(d) som bonusforælder ikke skulle/måtte opdrage på sine bonusbørn. Argumentet herfor var at opdragelse er et følsomt emne i alle parforhold.

Min første reaktion var helt uvilkårligt denne: Hvordan pokker tænker du så at en ligeværdighed mellem de voksne skal fungere ? Hvordan ser du fremtiden for et parforhold (med bonusbørn) hvis den ene forældre skal forholde sig passiv og bare tolerere bonusbørns adfærd?

Baseret på egne erfaringer i dette felt har jeg disse elementære råd:

  • Lav en klar forventningsafstemning med den biologiske forælder – din partner
  • Italesæt dine egne grænser i fredstid
  • Prøv at få barnet til at definere egne forventninger og grænser – vær opmærksom på at disse sikkert rykker sig efterhånden som tiden går.
  • Vær nysgerrig og interesseret i at lære barnet at kende og tal altid pænt om den forælder, man(d) ikke er kæreste med.
  • Giv barnet alenetid med den biologiske forældre.

At forbyde bonusforældre at opdrage på bonusbørn er i min optik at stille sig /sit parforhold midt ud på den sikre vej mod et (nyt) parbrud.

Har du lyst til at læse hele artikelen så klik her 

Hvad er dit næste skridt, Mand?

Har du et ønske om at forandre og forbedre noget ved/i dig selv? Hvis du har, hvad er så dit næste skridt ?

I min første blog skrev jeg at du ikke skal lade dig hverken tryne eller styre af den herskende forandringskultur men at din forandring og forbedring alene skal drives af din egen lyst og motivation.

Det er en kendsgerning at mange af os midaldrende mænd med fordel kan forandre og forbedre egen adfærd til glæde ikke bare for os selv, men såmænd også for vores nærmeste.

Derfor kommer fra mig til dig dette spørgsmål: Hvad er det du gerne ser forandret og forbedret hos dig selv?

B.S. Christiansen har en gang givet dette kloge leveråd: Du kan ikke være noget for andre uden først at være noget for dig selv.

At ta´ et forandringsskridt er at ta´ et skridt væk fra noget kendt og trygt  – ud i noget ukendt terræn. Men netop dér venter også mange nye spændende udfordringer og oplevelser på dig.

Tør du – Vil du ta´ næste det næste skridt?

 

Pas nu på tasterne, mand!

Sexistiske kommentarer og voldtægtstrusler er nogle af de reaktioner, man kan risikere at få, hvis man som kvinde deltager i den offentlige debat. DR2-program s sætter fokus på sexistisk debatkultur.

Hvis du ligesom jeg har set TV-dokumentaren “Ti stille kvinde” så har du også bevidnet en uønsket adfærd i det virtuelle rum. En uønsket adfærd hvor offentlige meningsdannere må lægge øre til stærkt krænkende mails og truende opkald.

3 TV-udsendelser som desværre dokumenterer en hverdag hvor det er blevet helt “normalt” at offentlige personer, og i langt overvejende grad offentlige kvindelige meningsdannere, får skældt huden fuld. Får stærkt krænkende opkald. Får hademails som ofte også indeholder trusler på livet.

Lad mig slå fast med syvtommersøm: Den adfærd er bare slet ikke i orden, mand!

Jeg hæfter mig efter at have set TV-dokumentaren især ved ét forhold: Disse meget personligt krænkende og ofte direkte truende mails kommer (næsten) altid fra mænd!

På mit køns vegne er jeg stærkt bekymret over denne uønskede adfærd og spørger uvilkårligt mig selv:

Hvorfor er det mand at du finder det OK at foretage sådanne voldsomme verbale angreb?

Hvordan ville du selv have det hvis du fik hadefulde og truende mails eller opkald?

Hvad er dit formål med denne hadefulde adfærd ?

Hvorfor er det at du ikke bare forholder dig til meningsdannerens holdninger og budskaber?

Jeg har forståelse for at man(d) kan blive provokeret af meningsdanneres til tider noget “letkøbte” og noget uunderbyggede holdninger – at du føler et behov for at tilføre disse nogle statements fra virkelighedens verden. Men gå nu efter bolden – ikke manden.

Jeg beder dig derfor mindeligt om Mand – Tænk før du taster !

 

 

Dovne Danskere, eller?

“Jeg har aldrig set så meget ladhed, som jeg ser i Danmark. Danskerne er blevet et ladt og dovent folkefærd på arbejdsmarkedet. Og hvis ikke de strammer ballerne hårdt sammen, bliver de overhalet af tjekkerne!”
sagt til JP.dk af erhvervsmanden Lars-Christian Brask, han har mange års direktør erfaring indhentet fra både udlandet og her hjemmefra.

Jeg læser gerne meget og spændende ledelseslitteratur og henter fra denne litteratur værktøjer til brug i min egen faglige og personlige udvikling.

Fra den seneste bog har jeg hentet disse 3 råd til hvordan du opnår personlig succes:

1) du skal være villig til at begå fejl. Hvis ikke du fejler lærer du ikke.
2) du skal tage ansvar for egen udvikling – succes kommer ikke af sig selv
3) du skal turde fortælle dig selv at du er dygtig – ikke prale, men være dine egne styrker bevidst.

Der har i flere omgange over den seneste tid været rejst kritik af vores evne og vilje til at ville yde – og ikke bare fokusere på at ville nyde. En kritik som næres godt af udtalelser, som disse citater, i medierne fra førende erhvervsfolk og eksperter.

“Den er gal med den danske selvopfattelse. Vi er en nation af trygheds narkomaner som er bange for at fejle!” 
sagt til JP.dk af Professor og Forskningschef Peter Olesen, formand for Det Strategiske Forskningsråd.

Jeg kan godt være i tvivl om det blot er en ny medieskabt trend blandt ledende erhvervsfolk og eksperter at spanke os danskere offentligt, at beskylde os for kollektivt dovenskab og inkompetence – eller om disse meget skarpe kritiske røster virkelig udtrykker en reelt eksisterende kedelig doven trend.

Faktum er at der nu (igen) er sat “ild til” en nødvendig debat om den danske konkurrenceevne og dermed vores fremtidige velfærdssamfunds eksistens.

Det har gennem en længere periode fyget gennem luften med nye “skældsord” som curlingforældre, forældrekøb, selfie generation, fjumre-år og X-faktor kultur.

Nye “skældsord” som har det til fælles at de er udtryk for en kollektiv forkælethed, selvcentrerethed og mangel på ansvarsfølelse.

“Samfundet betaler for vores dyre uddannelser, og så er det alles pligt at give noget tilbage!” siger samme professor og forskningschef samtidig med at han ytre et stort ønske om at en ny ansvarlighed skal gennemsyre Danmark.

Jeg tør godt vove den påstand at det generelt kniber med at efterleve de tre råd – især de to første.

Mænd lever længere!

Nye tal viser, at 78 % af alle kræftramte mænd i Region Nordjylland er i live et år efter, at de fik diagnosen. I år 2000 var tallet 63%. På landsplan er tallet i samme periode steget fra 64% til nu 76%. Bedre behandlinger og tidligere diagnoser får skylden får denne tendens. (kilde: Kristeligt dagblad den 9. maj 2016)

Med denne trods alt positive historie er MidtvejsManden tilbage som blogger.

Fremover vil jeg, MidtvejsManden, udelukkende fokusere mine blogs på emner som har, eller i det mindste burde have, midaldrende mænds interesse – og tro mig, vi er et folkefærd som konstant stræber efter nye meningsfyldte mål i livet.

Emnerne kan/vil være mange og alsidige og vil omfatte blogs om midaldrende mænds sundhed, selvværd, selvtillid, sex og sociale samværsrelationer.

Det er uomtvisteligt en kendsgerning at vi midaldrende mænd, på punkter, seriøst bør ændre vaner og adfærd. Ikke fordi vi skal være slaver af forandringskulturen. Men alene fordi en ændring vil betyde øget livskvalitet og ligefrem længere gns. levetid

Se, det er målsætninger som selv en mand kan forstå !