Er dit liv meningsfuldt, mand ?

…. et stort og vel rimelig komplekst spørgsmål sådan lige at besvare

Ikke desto mindre tænker jeg at netop dette spørgsmål er vigtigt at forholde sig til og  pulsmåle sig selv på med mellemrum.

Hvis du umiddelbart kan svare negativt herpå, så er det absolut mit håb at du så tager initiativ til at ændre.

“Igennem mange år har lykkeforskere fortalt at lykkefølelsen i vores livsforløb danner en U-kurve. I ungdommen er vi lykkelige, så får vi arbejde, børn, forpligtelser og faldende livskvalitet, inden vi omkring pensionsalderen bliver lykkelige igen” 

Ifølge Meik Wiking, direktør for Tænketanken Institut for Lykkeforskning så er der forskel på om vi forstår lykke og livskvalitet som det nydelsesfulde liv eller det meningsfulde liv. Vi ved at oplevelsen af mening har stor betydning for, hvordan den enkelte evaluerer sit liv, slutter han.

Jeg tænker helt uvilkårligt at der jo ikke behøver at herske et modsætningsforhold her. For hvad nu hvis vores liv både er menings- og nydelsesfuldt samtidig? Er det netop ikke kombinationen af nydelse og mening som sammen danner lykkefølelse ?

“Vi danskere har det godt. Vi vurderer vores liv, som det former sig her og nu, til karakteren 7,5 i gns. på en skal fra 1-10. Vi ser tillige lyst på fremtiden for om fem år forventer vi at vores tilfredshed er steget til 8,2. 

Ifølge Den Danske Livskvalitetsundersøgelse fra Danmarks Statistik så bor de lykkeligste danskere på Fanø – ja, på Fanø af alle steder hvilket jo nok vil overraske en del af os. Tryghed, tillid og gode netværk kombineret med et højt indkomst- & uddannelsesniveau gør at 77% af kvinderne og 72,4% af mændene på Fanø finder stor mening i det, de foretager sig i livet.

Så selvom befolkninger over hele verden søger mod storbyer, ligger livstilfredsheden højest hos dem der bliver tilbage i det som vi i dag kalder udkantsdanmark – tankevækkende ikke ?

Ifølge sammen Meik Wiking, direktør for Tænketanken Institut for Lykkeforskning så forklarer han det med flg.: “Blandt de mennesker, som bliver i de mindre byer, er der flere som prioriterer fællesskab og mening over karriere. Bagsiden ved at vælge karriere er at det valg resulterer i en evig jagt på et godt/bedre job, en høj(ere) indkomst og høj(ere) materiel standard  – og at denne evige jagt meget ofte afføder en kronisk utilfredshed.

Sad forresten også den anden dag og læste om den sidste nye trend blandt kreative unge københavnere – den  trend er at flytte fra Hovestaden og til Cold Hawaii (som bekendt på dansk hedder Klitmøller og ligger oppe i Thy)

Så måske ser vi her en spirende tendens og motivation til at genfinde idyllen på landet !

 

Hvem knokler du for , mand ?

 

 

“Mennesker, der oplever at de kun har værdi, hvis de knokler, vælger en depressionsfremmende livsstil!”

sagt af Overlæge i psykiatri, psykiater Jørgen Due Nielsen, Center for Psykiatri og Esksistens,

Det er søndag og ugedagen idag er pr gammel tradition kendt som hviledag. Fra gammel tid hvor hårdt fysisk arbejde var det fremherskende var søndagen dagen hvor alle skulle hvile sig for at restituere, hygge sig i gode sociale rammer – og samle kræfter til en ny uge med hårdt arbejde.

Idag er der, som dengang, ikke mange mennesker som på samme måde uge efter uge, år efter år, arbejder med hårdt fysisk krævende arbejde.

Derfor er søndagen dog stadigvæk – og nu nok mere end nogensinde – nødvendig som hviledag

Idag knokler rigtig, rigtig mange mennesker på arbejdsmarkedet med arbejde som i meget høj grad er psykisk og mentalt krævende. Idag er viden det afgørende værktøj for både kollektiv og individuel succes – og succes vil vi alle have, koste hvad det vil.

Et arbejdsmarked i konstant forandring, kombineret med (alt for) høje individuelle målsætninger i privatlivet gør at rigtig mange af os opfylder ovenfor stående udsagn.

“Man ser ofte at livsovergange kan føre ind i en depression: at man bliver skilt eller går på pension”

Depression er en folkesygdom som på et eller andet tidspunkt. rammer hver femte af os. Hver 10. som bliver skilt får en depression.

Depression har udviklet sig fra primært at være en sygdom hos ældre til også at ramme yngre og midaldrende.

Depression har ofte sin begyndelse med at du mærker og/eller klager over træthed, smerter i hhv. ryg,  arme eller ben, dårlig mave, manglende appetit, dårlig søvn og nedsat lyst/evne til sex.

“Et andet stikord til at forstå udbredelsen af depression er individualiseringen, hvor man på en række områder ser, hvordan den enkelte bliver ansvarlig og i tilgift skal være omstillingsparat hele livet!” 

Har man én gang været ramt af en depression, fortæller fagfolk, er der ca. 50% risiko for at man får en ny depression.

DERFOR

  • er det en rigtig god og nødvendig ide, at du nøje overvejer om knokleriet er det hele værd – kodeordet er: prioritering.
  • er det en nødvendig overvejelse værd om du ikke burde ændre på dine personlige målsætninger
  • er det absolut vigtigt at du hyppigt mærker godt efter i både krop og sjæl – og at du accepterer og (straks) håndterer evt. symptomer på en mulig depression.

Som der står i billedteksten øverst: Depression er ikke et tegn på svaghed, men derimod et tegn på at du har været for stærk, for længe.

 

inspiration: “Den altomfavnende lidelse” artikel bragt i Kristelig dagblad – Liv & sjæl den 12.. august 2016. Her bringes et længere interview med overlæge i psykiatri / psykiater Jørgen Due Madsen fra Center for Psykiatri og Eksistens

 

 

 

Hvordan bor du, mand ?

“Sådan bor Mænd – 5 boliger hvor det maskuline styrer”

Denne overskrift har jeg, som det fremgår af foto ovenfor, hentet fra forsiden af nyeste udgave af BO BEDRE (nr 9/september 2016)

Så appellerende en overskrift må jeg, som er en meget videbegærlig mand, simpelthen nærlæse ganske grundigt – kigge (læs: sluge) alle de flotte fotos..

Forleden dag dumpede seneste udgave af BO BEDRE op i min postkasse – og JA, jeg læser gerne den slags magasiner (og lignende dameblade) så jeg kastede mig straks glubsk og nysgerrigt over artiklerne.

Velvidende at disse 5 maskuline BO BEDRE boliger næppe repræsenterer gennemsnittet når det gælder (maskulin) boligindretning. tilbragte jeg det meste af en formiddag i selskab med de 5 herrer´s boliger.

For at kunne gøre sig fortjent til at blive portrætteret i BO BEDRE så skal stil og stof m.m. befinde sig et pænt stykke over både det forventede og “normale”. De 5 herrer som fremviser deres boliger er da også hhv møbelarkitekt, operasanger, billedkunstner og designer, så stil og niveau er ligesom lagt.

 

Vi mænd bliver ofte beskyldt for ikke at interessere os for boligindretning, beskyldt for helt at overlade dette vigtige trivselselement til vores samlever – eller som singlemænd populært sagt at skide på stil og status.

I min optik hersker der ikke den mindste tvivl om at også vi mænd præges af vores boligindretning – eller mangel på samme. At der vil være forskel på hvordan en singlekvinde og singlemand vil indrette samme bolig, dét er vel næppe breaking news.

Du er hvad du spiser og omgives af , sådan lyder et kendt og ofte anvendt ordsprog.

Så derfor denne opfordring til dig mand – hvis ikke du allerede er pænt involveret i din boligs indretning, så opfordres du dertil at blive..

Hvorfor nu det ?  Dét er der mindst 3 gode grunde til. For som mand skal du nemlig altid:

1. tage ansvar for egne ønsker (og problemer ) – samt for det usagte .

2. turde vise, hvem du er, med alt hvad det indebærer

3. have fuld tillid til dig selv – dine likes and dislikes

Good Luck til dig hvis du har fået inspiration til en bolig make-over..

 

 

Inspiration er også hentet fra bogen: “Kunsten at leve sammen!” Forfatter er coach, konsulent og foredragsholder Lars Hartung Honore – www.human-upgrade.dk

 

 

 

 

 

Når døden bare er så ufortjent, unfair og urimelig

Kender du den følelse af at sidde med din mobil i hånden og slet ikke fatte eller forstå hvad der netop er blevet sagt, ja ligefrem bagefter med dig selv komme i tvivl om opkaldets rigtighed.

Sådan et opkald kæmper jeg stadigvæk med at bearbejde og forstå den fulde konsekvens af.

Præcis idag tirsdag for en uge siden , ringede min mobil.

Som alle andre gør, ja så kiggede jeg straks på mobilen og genkendte med det samme hvem det var som  nu gerne ville snakke med mig.

Opkaldet kom fra en nær god ven fra min loge – et opkald som jeg får så tit. Altid med en  venlig invitation, opfordring eller information.

– Men denne gang var budskabet i mobilen nok det mest chokerende som jeg har fået i meget lang tid.

“Jeg har det kedelige, ja forfærdelig triste budskab at fortælle dig at XX er afgået døden, absolut uden forvarsel og ganske uventet!  Nogenlunde sådan lød budskabet i min mobil – et budskab som blev afleveret med en grødet og grådkvalt stemme.

Fakta er dette sørgelige at netop sidste tirsdag mistede jeg og mine logebrødre en særdeles god og højt elsket ven i en alt, alt for ung alder.

En fælles ven som var stærkt dedikeret til egen og andres sundhed og velvære. En fælles ven som selv efterlevede alle de sunde budskaber om kost, motion og hvile. En fælles ven med stor faglig viden om sygdom og sundhed. En fælles ven som altid var klar med gode råd og støtte når/hvis vi andre havde behov derfor. En fælles ven hvis hjerte ganske chokerende, overraskende – og brat – holdt op med at slå.

Selv om jeg (og min hustru) deltog i bisættelsen, så kisten stå dér lige foran mig, ja så har jeg altså stadigvæk ikke helt forstået og accepteret den fulde konsekvens af opkaldet fra sidste tirsdag.

I aften, præcis én uge efter dette tragiske budskab ramte mig, skal jeg, for første gang efter bisættelsen, mødes med mine logevenner – og tro mig rigtige mænd græder også når de mister.

 

Hvor henter du ny energi, Mand ?

Jeg tænker at netop jeg på alle måder er et ganske gennemsnitligt menneske.

Så når jeg med mellemrum i mit liv har et særligt behov for at være et sted hvor jeg kan tanke ny energi til mit fortsatte virke og stræben efter personlig succes – så gælder det samme nok også for dig.

Det er slet ikke nyt at naturen spiller en stor og særdeles betydningsfuld rolle når vi mennesker skal finde ro, balance og ny energi – også på det punkt er jeg helt igennem gennemsnitlig – for i naturen finder jeg mit  “friområde”.

Et “Friområde” er for (og af) mig karakteriseret ved at være:

– et sted, en aktivitet hvor du kan fokusere 100% på at finde mental ro og balance – tanke ny energi til dit fortsatte virke

– dit sted hvor du bestemmer indsats, aktivitet og tempo

– et sted som du har udvalgt baseret på hvor/hvad du stortrives med at foretage dig

– 100% fokuseret på at opfylde dine behov

Jeg har sagt/skrevet dette til dig før, kommer helt sikkert til at gøre det igen og igen: Du kan ikke være noget for andre uden først at være noget for dig selv !

Derfor denne absolut velmente opfordring fra mig til dig:

Hvis ikke du allerede har fundet dit “friområde” så gør gerne en særlig indsats for at finde dette – det vil gavne dig STORT og dine nærmeste vil elske dig for det.

Far her er hverken sur eller skuffet!

“At føle sig skuffet er en ubehagelig form for lidelse – modsat accepten.

To ud af tre danskere har oplevet en skuffelse, der har haft markant indflydelse på deres liv. Det er foruroligende mange, mener fagfolk. For det er håbløst umoderne at være skuffet – i hvert fald at indrømme det.

For hvis man er skuffet over noget, er det vel især ens egen skyld – og så er der tale om fiasko hvilket slet ikke rimer på tidens stærke krav om altid opfyldelse og udlevelse af sit potentiale.

Flest skuffede danskere er skuffet over noget som kan henføres til familien, vennerne og/eller kollegerne. Kun hver femte er skuffet over egne evner. og adfærd

Ifølge fagfolk defineres skuffelse som uindfriede forventninger, knuste drømme og/eller brudte løfter.

 

Jeg rammes helt uvilkårligt af disse tanker:

Hvilket menneske forestiller sig i ramme alvor at kunne gå gennem livet uden på et eller andet tidspunkt at opleve skuffelse(r) ?

Har vi som individer tabt følingen med egen formåen og i stedet valgt at skubbe skylden for skuffelser over på alle andre ?

Har vi (u)bevidst fralagt os ansvaret for egen indsats, adfærd og viljestyrke ?

Hvordan står det reelt til med vores evne til at tackle modgang ?

Hvordan harmonerer dette med at arbejdsmarkedet efterspørger (læs: kræver) robuste medarbejdere – For er man robust når/hvis man ikke kan acceptere skuffelser i livet ?

Jeg tænker lige højt her – Det fremstår altså for mig som umodent, naivt og urealistisk hvis vi som enkelt individ forestiller os at livet ikke undervejs byder på skuffelser og set backs.

Hvad tænker du ?

 

kilde: analyse udarbejdet af YouGov for Kristeligt Dagblad

Har du talt med de “Gamle” fornylig, Mand?

“Vi er mange, der svigter de gamle. Vi er mange, der undgår de gamle, fordi de ikke længere er sig selv. Min mor var smuk, køn, sød og dejlig. Men der er ingenting kønt over den historie, jeg her vil fortælle! ”  citat: Sognepræst Tine Buchwald, Græsted. kronik i Kristeligt Dagblad

Sådan valgte sognepræst Tine Buchwald forleden at indlede sin fortælling under overskriften ” Min mor gik ind i tågen og forsvandt!” om sine forældre – en historie som især har fokus på og bærer tydeligt præg af moderens demenssygdom.

Demens er også kendt og omtales ofte som de pårørendes sygdom. Dette skyldes jo at virkningerne af demens, gudskelov fristes jeg til at sige, ikke mærkes så meget af den som lider af demens, men at virkningerne er særdeles tydelige for de nærmeste.

Jeg tænker at Tine Buchwalds historie er meget tidstypisk for os i midtvejs-generationen, os som (endnu) har nulevende forældre – Kære, som jo af helt naturlige årsager er nået godt op i alderen.

Kendt er det at risikoen for at vi kan rammes af enten fysiske eller psykiske skavanker, den stiger desværre markant jo ældre vi bliver. Statistikken fortæller os dog at vi gns. lever betydeligt længere end vores forfædre og at vores almene livskvalitet også er betydelig højere.

Men – jeg tænker dog at også du kender til sygdom blandt dine (sviger)forældre og at du måske derfor kan identificere dig med nogle af de statements som Tine Buchwald giver udtryk for.

“Jeg er her alene. Du er her et sekund, når du roser min jakke. Når du kysser mig på munden og på kinden. Når du siger at mit hår sidder pænt. Når du er mild. Ja, så er du min gamle mor igen.”

Men når Tine Buchwald omtaler vores plejehjem som “Dødens forgård” og i dette udtryk lægger at vi blot opbevarer vores forældre , parkerer dem der uden personlig nærvær og/eller omsorg, så bliver jeg helt enkelt nødt til at sige fra overfor hendes meget sorte billedbeskrivelse.

 

“Dødens forgård” har jeg hørt de kynisk kalder plejehjem. Steder, der giver sig ud for at være noget, de ikke er. Lader som om de er private hjem med malerier på væggene, sofaer på gangene, puder og reoler i fællesrummet. Som trods de forlorne tænder stadig dufter af sygehus.”

Tine Buchwald gør sig, efter min mening slem skyldig i en generalisering af kvaliteten og omsorgen på vores plejehjem.

Jeg har fuld forståelse for at ens billede nemt kan blive “meget sort” når man som midaldrende voksen registrerer at ens  forældre, som vi elsker og holder utrolig meget af , rammes af demens og dermed “forsvinder” ind i en helt ny, meget anderledes – og meget uønsket verbal og kropslig adfærd.

Men når dette sortsyn skrider over i en generalisering af forholdene på danske plejehjem, så er der grund til at komme med en fair, men kontant, verbal tackling.

Personligt har jeg et godt kendskab til forhold på ét dansk plejehjem hvor et nært familiemedlem har boet i en længere periode. Her måler jeg altid den aktuelle omsorgskvalitet i de store smil som familiemedlemmet meget gavmildt øser af sig hver gang jeg (sammen med min hustru) kommer på besøg.

Så Tine Buchwald, Du har et latent behov for at justere dit “sorte” billede af danske plejehjem.

Vær tilfreds med dig selv, Mand!

Sociale medier som f.eks. Facebook, Twitter og Instagram er et udstillingsvindue for misundelse og hovmod, begge følelser hører til blandt de syv klassiske dødssynder.

En ny tysk undesøgelse dokumenterer at hver tredje bruger af de sociale medier oplever misundelse og nedtrykthed efter besøget på f.eks. Facebook. Forklaringen er den at vi idag mere end nogensinde får en dyb indsigt i hinandens “succesrige” privatliv via den udstilling som vi selvvalgt udøver via hyppige uploads på f.eks. Facebook.

Det paradoksale er her at det også er dokumenteret at vi alle som er brugere på de sociale medier fortæller en langt mere rosenrød og idylisk historie om vores privatliv end tilfældet faktisk er.

“Vi ved, at folk på de sociale medier fremstiller deres liv mere positivt, end det er, mens hverdagens leverpostejmadder og skilsmisser holdes skjult!”  citat: Jakob Linaa Jensen, forsker i sociale medier ved Aarhus Universitet.

Facebooks “her kommer jeg kultur” har i modsætning til USA , her i Europa fremelsket og forstærket en allerede bestående jantelovs og misundelseskultur. Hvor man i USA vil glæde sig over andres succes så skaber den selvsamme tilgang her i Europa en følelse af  misundelse. For hvis det går dig godt, så går jeg jo glip af noget.

Fundamentet for misundelse er rivalisering – altså den anden har noget, jeg gerne vil have, eller noget jeg gerne vil være.

I sin nye bog med titlen “Manifest” skriver forfatter, blogger og indehaver af eget kommunikationsbureau, Julia Lahme om det perfekthedstyranni som i særdeleshed har ramt mange (unge) kvinder. Her er de sociale medier blevet et udstillingsvindue for det perfekte liv hvor køkkenbordet konstant skinner, ungerne er renskurede, manden gør succesfuld karriere, alle er moderigtig påklædt og maden strutter af sundhed og økologi.

“Vi kan i dag ikke nøjes med at sige at hun har det mega fedt – i dag har vi brug for at andre ser på mig og siger hun har det mega fedt” citat: Julia Lahme

Det med at ingen – absolut ingen skal kunne sætte en finger på mit liv, mine børn, mit engagement i børnenes skolegang, på mit hår eller på mit arbejde – dét skulle efter eksperternes mening være meget tydeligt udtrykt hos kvinder – især hos unge kvinder.

Jeg kommer så helt uvilkårligt til at tænke: Går vi (unge) mænd mon ramt forbi ?

Konklusionen er den stærkt bekymrende og urovækkende at vi lever vort liv baseret på andres falske og løgnagtige billeder af et lykkeligt liv.

 

Tanker på en Tudetrist Tirsdag

På denne tudetriste tirsdag hvor dagsregnen falder fra tunge grå skyer – skyer som ser ud til at ville hænge over os til evig tid, får vi slået fast med store brutale syvtommer søm at den sociale arv, dén kan vi ikke løbe fra, dén kan istedet ramme os som en boomerang.

På denne tudetriste tirsdag fortæller Breaking News os at vi idag har mistet en ung skarp dansk debattør. Vi har mistet en provokatør som valgte at skære sine budskaber hårdt til. Vi har mistet en mand som i dag blev indhentet af netop sin sociale arv.

For Mads Holger har idag valgt samme løsning  som sin far – at forlade livet i en al for tidlig alder.

Denne tudetriste tirsdags breaking news budskab  er for os mænd beviset på at selvom vi kaldes det stærke køn, så har vi nogle svage og sårbare sider. Sider som vi skal være mere bevidste om. Sider som vi ikke må gemme. Sider som vi skal arbejde meget mere med.

Kære Mand, hvad tænker du når du ser disse (tude)triste kendsgerninger:

  • hver gang 100 kvinder vælger at begå selvmord så gør 255 mænd det samme
  • under halvdelen af de mænd, der lider af depression, er i behandling
  • mellem 80-90% af alle hjemløse er mænd

Mest af alt minder tirsdagens triste nyhed om Mads Holgers alt for tidlige død mig om at hvad der på overfladen ser harmonisk ud , bag facaden kan gemme på “sorte sider”.

“Sorte sider” kan lysnes men det kræver selverkendelse, åbenhed og velvilje ift. behandling

Æret været Mads Holger´s minde

 

 

 

Få dig nu en ven, Mand!

Et venskab har stor betydning for livskvaliteten hos os mænd – især for mænd som befinder sig udenfor arbejdsmarkedet.

Det er næppe nogen overraskende nyhed at nære venskaber højner livskvaliteten hos os mennesker. Dette gælder både for mænd og kvinder.

Dog kan man tale om at nære venskaber har en større tilfredshedseffekt hos os mænd og dette kan begrundes i flere kendte faktorer. For både nationalt og internationalt synes mænd at være sundhedsmæssigt mere sårbare end kvinder, hvad angår sociale belastninger og forandringer.

Et stort australsk studie viser nu at man(d) kan løfte sin livskvalitet med hele 22% hvis man(d) har/får etableret nære venskaber.

Netop blandt os mænd falder det mange svært at knytte tætte venskabsbånd med andre mænd (og kvinder). Oftest er vores tætteste ven også vores ægtefælle og det er der nødvendigvis ikke noget i vejen med.

Dog gør det os mænd socialt sårbare, fordi går ægtefællen bort enten pga parbrud og/eller dødsfald, så:

  • mister vi vores tætteste venskab
  • taber vi det sociale netværk og dette skyldes alene det forhold at det er kvinden som har skabt og i det daglige driver det sociale netværk.
  • øges risikoen for social isolation betragteligt og hermed følger så en øget risiko for social deroute.
  • social deroute har en meget kedelig tendens til at afføde misbrug og dermed tilføres en markant dårligere helbredsstatus som munder i en gns. kortere levetid blandt mænd.

Så derfor – er der mange gode og gyldige grunde til at vi mænd opper os og får knyttet flere nære venskaber.

Den amerikanske psykiater og forfatter Richard Stanton Schwartz kommer med et meget enkelt og let råd til os mænd – og altså især til mænd som er udenfor arbejdsmarkedet. Det lyder lyder i al sin enkelhed således – Meld dig til en aktivitet  hvor man mødes regelmæssigt.

Husk på dette mand!  En mail eller et telefonopkald er ikke nok til at (gen)starte et  venskab. Der skal en mere energisk og vedholdende indsats til.