Lever du et rodfæstet liv, Mand ?

At være rodfæstet giver robusthed til at tackle modgang!

At være rodfæstet er den rette platform for personlig udvikling!

Det er næppe nogen nyhed at vi lever i en tid som kræver vores konstante forandringsparathed og -vilje. Disse konstante påvirkninger og trends som vi skal forholde os til , gør at vi dagligt går rundt i et mentalt alarmberedskab.

Et alarmberedskab som nemt dræner for mentalt og fysisk overskud – som til tider ikke engang efterlader overskud eller energi til de daglige gøremål.

Et alarmberedskab som derfor nemt kan afføde et lægebesøg, sygeperiode og ligefrem en diagnose.

For at vi kan tackle dette krav om konstant forandringsparathed er vi som individer nødt til at have en solid platform at agere ud fra – et ståsted som ikke rokker og rykker sig når vi oplever modvind i livet.

Men hvad vil det sige at være rodfæstet ?

Rodfæstethed for mig dækker over og betinger at du er:

  • helt klar på hvilke værdier og normer du ønsker at leve dit liv på
  • helt klar på hvilke mennesketyper du ønsker at omgås – og undgå
  • helt klar på og afklaret med dine egne stærke og svage sider
  • helt klar på hvor og hvordan din hule (bolig) skal være
  • helt klar på hvilken retning dit arbejdsliv har eller skal have fremover

Kender du svarene er du godt rustet – mangler du derimod svaret på et eller flere af disse essentielle spørgsmål, hjælper jeg dig gerne med at finde dine helt egne afklaringer og svar.

Sergentskole eller Søndagsskole , Mand ?

Flere ansatte har let til tårer og ondt i maven pga. forholdene på deres arbejdsplads. Sådan lyder en breaking news headline denne weekend.

Dét kræver naturligvis et fokus og en indsats fra ledelsen – men altså, lige inden en sådan indsats skydes igang, så :

a) har en sag har altid mindst to sider også selvom det kun er den ene som finder vej til mediernes overskrifter.

b) læs altid hele historien inden du danner dig en mening og læg gerne dertil dine sunde fornuft og sæt ikke mindst også problemet i en helhedsrelation.

Den er tilsyndeladende gal med arbejdsmiljøet på en af forsvarets uddannelsesinsitutioner. Helt konkret så har Arbejdstilsynet rettet kanonen  mod Hærens Sergentskole.

“Der er en hård tone på denne arbejdsplads men det er fordi at det er en militær arbejdsplads, hvor man må forvente , at sådan noget kan finde sted!”

For her klager det civilansatte personale over forholdene. De føler sig mobbet af det uniformerede personale og det altså i en sådan grad at Arbejdstilsynet involveres og når Arbejdstilsynet involveres så ender det altid i mediernes overskrifter.

Ingen er vel herhjemme længere i tvivl om at man i Forsvaret i dag uddannes til at kunne planlægge, udføre og mentalt tåle krigshandlinger – real life, altså sådanne rigtige krigshandlinger – dét kræver sgu sin mand , ik´?

For mange år siden da undertegnede selv tilbragte ca. 12 år i forsvaret, der legede vi krig, når vi altså ikke spillede kort – den leg er i dag konverteret til blodig alvor og ved Gud det kræver mænd (m/k) af en vis speciel støbning.

“Jeg vil understrege, at sagen er isoleret til en lille sektion på seks ansatte, der ikke har nogen kontakt med den uddannelse. der gennemføres på sergent skolen. Så det er ikke mellem de ansatte og sergenteleverne, men internt blandt skolens ansatte!”   citat: Oberstløjtnant Peter Nielsen, Chef for Hærens Sergentskole.

Min konklusion er denne: Arbejdstilsynet har ved to besøg konstateret at seks civilansatte medarbejdere oplever problemer med arbejdsmiljøet.

Min opfordring er denne:   Lad nu være med at blæse problemet helt ud af proportion og lav for guds skyld ikke sergentskolen om til en søndagsskole!

 

Handlinger afføder altså et eget ansvar, Mand 

Jeg finder faktisk at det er et fattigt samfund, vi lever i, som hver gang træder til med lovgivning når vi som borgere ikke evner at udleve egne handlinger fornuftigt !

Jeg finder at vi gennem denne tiltagende, mere detaljestyrende og ikke mindst personlig handlingsindsnævrende lovning, mere og mere, fratager os borgere ansvaret for eget liv. 

Når vi som borgere fratages ansvaret for egne handlinger, så havner vi alt for nemt i en offerrolle – husker straks her på bandet TV 2´s tekst ; Det er samfundets skyld !

Men er det nu også det ?

Jeg ved, og lever fint med, at mange vil læse og tolke mine udsagn hårdt og sikkert straks, som SoMe kulturens foretrukne adfærd, forfalde til at sende småperfide personrettede beskyldninger min vej om at jeg bare ikke ejer empati, ikke syntes synd for udsatte medborgere, at jeg har mit på det tørre osv. osv.

Men dén tolkning er bare så mega meget langt fra sandheden.

For jeg arbejder dagligt med at “løfte” udsatte og ofte stærkt udfordrede borgere (mænd) videre i livet.

Min mission, mit virke, er at skabe en personlig (selv)erkendelse af at den nuværende utilstrækkelige, uheldige og uønskede livssituation skal ændres – at jeg har selv skabt den, jeg har dermed også eget ansvar og ejerskab for den – og jeg skal gennem egne tanker og handlinger, forandre for at forbedre denne til noget personligt ønsket og fremtidsbrugbart.

Netop ejerskabet til både årsag og forandring er altafgørende faktorer for succes, for at nå i mål!

Min påstand er den at når samfundet lovgiver i forsøget på at sikre at borgere ikke havner i uheldige og uønskede situationer så finder bandet TV2´s tekst sin nok utilsigtede sandhed, nemlig den at havner jeg i lort , så er det samfundets skyld, ikke min. 

Dermed bliver det også samfundets ansvar at jeg kommer på ret køl igen, ikke min egen – jeg er dermed som individ decimeret til et offer og venter kun på at samfundet skal kaste en redningskrans.  

Men hvad nu hvis denne redningskrans ikke kastes ?

 

PS: lad mig her slå fast med syvtommer søm at samfundet selvfølgelig skal stille behandlingstilbud til rådighed for borgere som på den ene eller anden måde ender i et misbrug, bolignød eller anden livskrise.

Tal nu pænt, Mand !

“Kvinder er blevet stærkere og fået meget mere selvstændighed, hvilket nogle mænd ser som en trussel. Ved at ytre sig hadefuldt eller krænkende kan det være en måde at beskytte sin mandighed og maskulinitet på”. citat: Anne-Cathrine Blegvad , specialpsykolog i BT metro

For ikke længe siden så jeg et program på dansk TV som handlede om de voldsomme og hyppigt forekomne verbale overfald på sociale medier som både politikere og andre meningsdannere udsættes for.

Det som rystede mig meget i udsendelsen var at bevidne det særligt nedladende og sexistiske sprog(mis)brug som krænkerne anvendte. Et sprogbrug som alene havde til formål at skræmme og sætte sår på sjælen.

Dét som, for mig som mandecoach, var allermest bekymrende at bevidne var det faktum at alle de krænkere som tv-programmet med lethed fandt frem til – var mænd.

“Jeg tror at, det er mænd, der er blevet kørt ud på et sidespor. Personligt, familiært eller økonomisk. Jeg tror, at der er tale om nogle mænd, der har mistet privilegier. Ud af angst kommer vrede. Det er et velkendt psykologisk grundprincip!”  sagt af  Iben Maria Zeuthen, klummeskribent i Ekstra Bladet.

Specialpsykolog Anne-Cathrine Blegvads påstand er den at de mandlige krænkere fuldt ud er bevidst om at det de skriver, gør ondt på meningsdanneren. Den smerte som disse verbale overfald forvolder er ifølge specialpsykologen et forsøg på at tage noget tabt kontrol tilbage i forhold til kvinders styrkede position i samfundet.

At der idag skulle være tale om stigende verbal voldsparathed er jeg desværre enig i. At denne alene skulle være rette mod kvinder, dét er ikke min oplevelse.

Men faktum er dette at jeg kan kun skamme mig solidt på det maskuline køns vegne over at vi mænd, uanset hvor overtændte vi bliver, eller hvor total presset vi er, at det overhovedet falder mænd ind at benytte et så sårende, sexistisk og sjæleligt krænkende sprog.

Dét sprog(mis)brug, Dén adfærd , hører bare ingen steder hjemme, Mand !

 

Er du Talentfuld eller Talentløs, Mand ?

Alle har vi ting som vi er gode til!” sagt af vores allesammens forfatter Lise Nørgaard.

En nylig analyse slår fast at der i en årgang af drenge og piger kun er 10% som kan mønstre et talent eller er talentfulde.

Analyseresultatet tænker jeg strider pænt med den trend som vores TV-skærme har skabt i hovederne på både voksne, unge og børn. For vi lever i en tid hvor det er muligt at blive kendt for at kunne, ingenting.

Dette lettere narcissistiske samfundsscenarie kan bedst illustreres med dette citat hentet fra forfatter og filosof Morten Albæks bog “Det gennemsnitlige menneske”:

“Op gennem 90´erne og 00´erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, sine drømme og sine fantasier. En kultur, der reproducerer menneskets manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere disse”

Jeg tænker at vi nok kan være fælles om det udgangspunkt at der er stor forskel på at være god til noget og så være (meget) talentfuld.

Men hvordan definerer man så egentlig et talent ?

Med henvisning til samme analyse så anvendes denne definition på talent – at det er voksne, unge og børn:
a) som har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder
b) som har lysten og viljen til at yde en særlig indsats
c) som har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet løbende stimuleres

“Rigtig mange steder i det danske samfund er der fremragende eksempler på talentudvikling. Men der er også eksempler på , at det sker ved hjælp af de 2 t´er, nemlig: tradition og tilfældighed. I det danske samfund er der en stærk tradition for social sammenhængskraft og lighedstænkning. Dét er godt, men der er altså nogle børn og unge som er noget helt særligt. Og nogle af dem får ikke hverken hjælp og opbakning!”
sagt af tidl. landstræner i håndbold og direktør i Team Copenhagen Leif Mikkelsen

Vi har her i landet taget initiativ til at etablere en række særlige talentcentre indenfor ballet, sport og musik.

Men netop vores lange tradition med sammenhængskraft og lighedstænkning gør at når talen falder på at etablere eliteskoler til særligt begavede børn og unge, så falder kæden helt af. Hvorfor ?

Er det ikke blot at gøre tingene halvhjertet og at forskelsbehandle talent ?

Du skal ikke skamme dig, Mand!

“En junidag for fem år siden står Anders i sit hus med en kæreste, en datter –  uden fast indtægt. Hans liv er netop blevet vendt på hovedet, da han som adm. dir. for familiens møbelvirksomhed (grundlagt 1967) må dreje nøglen om!”  

Ikke at lykkes med at opnå personlige målsætninger, kan for mange af os mænd være en slem pille at sluge.

At måtte kaste håndklædet i ringen og gå konkurs med en mangeårig familie virksomhed, ligger uden diskussion i en helt anden mental boldgade hvor kun de færreste af os er i stand til at tage de følelsesmæssige konsekvenser ind.

Forleden læste jeg om Anders som gik konkurs med sine forældres møbel virksomhed. En konkurs som affødte et familieslagsmål, en gæld i million klassen og i øvrigt betød at han måtte sælge ud af sine ejendele og låne penge af venner.

“Jeg troede at en konkurs var det værste . Nu har jeg prøvet det, og jeg er ikke bange mere!” citat Anders.

Idag ernærer Anders sig som håndværker og fotograf og hans mindset for fremtiden fortjener kun anerkendelse.  Anders har idag helt andre fix-punkter for et godt liv. Fix-punkter som meget mere fokuserer på personlige værdier fremfor materielle værdier og status.

“Det kan godt være, at det her er urealistisk, men jeg jagter stadig balancen mellem økonomi og frihed!” citat Anders 

Mange af os mænd har, ikke overraskende, sat kursen mod personlig succes – men her er det på sin absolutte plads at spørge: Denne personlige succes er den alene hængt op på evnen til at opfylde dine ønsker om materiel status , ny stor bil, båd, hus og luksusrejser ?

Drives du alene af et mål om at få flere, nyere og større statussymboler, beder jeg mindeligt dig om at stoppe op for al forskning fortæller at  statussymboler IKKE afføder personlig tilfredshed, måske lidt på den (meget) korte bane , men slet ikke på den lange bane.

Min lille øvelse til dig er denne:

Sæt dig med et stykke blankt A4 papir, giv dig god tid til at finde dine 5 vigtigste værdier i dit liv – værdier som nu og fremover skal danne grundlag for alt hvad du foretager dig – skriv disse ned på papiret. Hæng derefter papiret op et sted hvor du meget ofte vil se dette.

Jeg ser gerne en mail fra dig med dine 5 værdier og spiller meget gerne lidt coaching-mail-bold med dig om dine vigtige valg.

STAY SAFE & HAPPY

 

Inspiration (du bør læse): Børsen Executive den 20. juni 2019 – “Gik konkurs med familievirksomhed: Mange synes jeg er blevet gladere!”

Stresskurven skal knækkes, Mand!

“Det perfekte, er et mål som er i konstant bevægelse. Det drejer sig derfor ikke om at være perfekt, men at søge det. At søge betyder, at man udvikler sit potentiale i det tempo, som er indenfor ens egen udviklings-rækkevidde og dét hverken for hurtigt eller for langsomt!”

Sundhedsstyrelsens Sundhedsprofil fra 2017 viser at ca 25% af danskerne dette år oplevede et højt stressniveau – dette mod knap 20% i 2010!

At vi danskere bliver mere og mere stressede er næppe længere nogen nyhed, ej heller at tendensen ser ud til blot at stige.

Det siger sig selv at denne udvikling må og skal vendes. Derfor forskes der intensivt  i stressforebyggelse ligesom mange behandlere idag agerer brandslukkere som stress-coaches.

Èt element som hver gang får skylden for vores stigende stress, er vores arbejdsliv. Oftest fremhæves netop vores travle, målstyrede og forandrings-fulde hverdag som årsagen til stress.

Men er det nu også hele forklaringen ?

CEPOS kom for nylig med et input som sikkert har fået en del danskere til at spærre øjnene ekstra op, for CEPOS fremkom med den påstand at “fritiden kan stresse mere end arbejdslivet!”

CEPOS henviser til at trods en faldende gennemsnitlig samlet arbejdstid i dag på nu 1400 timer mod 1600 timer i 1970, så bare stiger antallet af stressede danskere.

Derudover fremkommer CEPOS med yderligere to argumenter for at fritiden  er en stor skurk når det gælder stress, nemlig:

a. kvinder er mere stressede end mænd trods det at kvinder arbejder gns mindre end mænd.

b. at gruppen af danskere udenfor arbejdsmarkedet er dem som er mest stressede.

Hvordan hænger så det sammen, er det vel på sin plads at spørge?

Jo, jeg tænker at:

  1. vores travle, målstyrede og evig forandringsramte arbejdsdag bærer helt bestemt en god del af forklaringen på stressniveauet –  MEN ALTSÅ:
  2. når vi så tillige agerer ligeså målstyret og perfektheds-fokuseret i fritiden så bærer også den en væsentlig del af skylden for at antallet af stressramte danskere bare stiger og stiger.

I mine samtaler med mænd bruger jeg ofte “vippen”,  jeg kalder den – din vigtige livsvippe (du kender vippen fra legepladser) som samtaleværktøj. Mit udgangspunkt for coachingen er dette; et liv i balance = en livsvippe i balance.

Meget ofte oplever jeg i mine samtaler med mænd at det er udfordringer som tilhører privatlivet som virkelig tynger og kræver forandring for at forbedre.

Derfor er  min tese også denne:  Netop, det hele liv – altså arbejds- og fritidsliv lagt sammen – forklarer vores høje stressniveau, længere er den ikke.

Pas virkelig på med pillerne, Mand!

“Antallet af recepter på medicin mod depression og angst til medarbejdere stiger, når virksomheder indfører en eller anden form for præstationsløn”

Når vi som medarbejdere bliver bedømt og belønnet på baggrund af vores præstationer så vil en del af os forfalde til at lave (solide) overtræk på både vores fysiske og psykiske helbredskonto.

Det er næppe heller nogen nyhed at strukturelle og/eller organisatoriske forandringer på arbejdspladsen giver grobund for uro og bekymring blandt  ansatte.

For ganske nylig fik jeg blot dette bekræftet på ny.

Her stiftede jeg nemlig bekendtskab med et omfattende dansk studie lavet af Aarhus Universitet i perioden fra 1996-2006. Her deltog 1309 danske virksomheder med ialt 318.717 ansatte. Dette studie fortæller at forbruget af medikamenter mod angst og depression steg med 4-6% hvilket svarer til ca. 2000 nye patienter på recept.

Lad mig slå fast med syvtommer søm: Hvis du i dag behøver piller for at klare arbejdsdagen, så har du afgjort overtrådt den røde linie og al fornuft fortæller at du her og nu trænger at forandre for at forbedre dit helbred.

Mit råd til dig er derfor:  Er dette tilfældet, så søg omgående professionel hjælp til at iværksætte en forandring.

 

Inspiration kommer fra flg.: Studie lavet af Aarhus Universitet og offentliggjort i tidsskriftet Academy of Management Discoveries.

Gør det nu, Mand!

Modern Art = I could do it + Yeah, but you didn’t      

Vi kan godt, men hej, vi gør det alligevel ikke.

Nogenlunde således kan ovenstående universelle og måske noget provokatoriske slogan oversættes til dansk.

Sloganet kan, tænker jeg, tages som udtryk for et af vort velfærdsamfunds største symptomer, nemlig på vores higen efter tryghed i en ellers stærkt foranderlig verden, på vores manglende lyst og vilje til at bringe denne tryghed i spil.

Mange af os går rundt med en (hemmelig) drøm om at skabe noget stort og helt unikt, noget som gør en synlig forskel for verdenen, noget som gør gavn og glæde for vores medborgere – noget som vil forandre os selv, forøge vores ego, til noget større og bedre.

Men mange af os får aldrig denne (iværksætter)drøm realiseret. Dermed forbliver drømmen bare en drøm.

Jovist, drømme skal vi have og ikke alle er ment til at skulle realiseres. MEN alligevel er det min påstand at denne manglende selvrealisering gør at mange os over tid bliver mindre glade for/sure på vort altid aldrende spejlbillede.

Min opfordring til dig lyder derfor ikke overraskende – Gør nu noget ved det !

Gør det nu – Få nu din drøm beskrevet, struktureret – og realiseret – til gavn for alle dem som den vil glæde – men ikke mindst også til glæde for din egen livskvalitet.

Inspiration til denne blog kommer fra bogen: “Petter Stordalen – Min hemmelighed”. Norske Petter Stordalen (f. 1962) er en skandinaviens mest succesrige iværksættere, i dag milliardær, hotelkonge, ejendomsudvikler, investor og kunstsamler.
Citatet ovenfor står Craig Damrauer for – Craig Damrauer is a writer and artist whose work plays with the way people perceive information, each other, and the world today. He lives in Brooklyn, N.Y.

Føler du dig fanget i dit parforhold, Mand?

Dette spørgsmål er relevant og faktisk livsvigtigt for dig at forholde dig til.

Spørgsmålet er umiddelbart mest rettet til dig som idag lever i fast parforhold. Men hvis ikke det er tilfældet for dig idag, bør du i meget høj grad overveje om ikke tiden nu er moden til et parforhold – hvorfor, kommer jeg tilbage til.

Rigtig mange af os mænd har tem´lig svært ved at få sagt eet bestemt ord, nemlig ordet NEJ.

Derfor får vi heller ikke sagt tydeligt fra når vores samlever (eller andre nære relationer) spørger os om eller inviterer os med til dette eller hint. Vi går derimod alt for ofte modvilligt og muggent med til …

Dette sker mod vores egen vilje og lyst og det er altså ødelæggende for kvaliteten af vores samliv – og du bærer ansvaret, Mand . Men du har nok også allerede gættet at der kun er een person som kan forandre for at forbedre dette, nemlig; dig selv!

Flere undersøgelser dokumenterer tydeligt at vi mænd har absolut bedst af at være i et parforhold. At vi lever i et parforhold gør at både vores fysiske og psykiske livskvalitet løftes ganske markant.

Se bare de triste kendsgerninger i øjnene:

  • enlige mænd lever mere end 7 år kortere end mænd i parforhold
  • helt galt går det, mand hvis du er ufaglært og arbejdsløs. Ufaglærte og enlige mænd har det dårligste helbred og lever kortest af alle – og forskellen bare øges, og øges.
  • ugifte 40-50 årige mænds dødelighed er 2 1/2 gange større end gifte mænds
  • arbejdsløse (enlige) mænd  har en overdødelighed på ml 30-50% ift. mænd i arbejde.

Så ikke overraskende er mine råd til dig mand ganske klare:

  1. hvis du idag lever i parforhold som (slet) ikke fungerer for dig, gør noget – nu. Det er din forbandede pligt, men smid for guds skyld ikke dit parforhold i skraldespanden.
  2. hvis du er enlig (måske ufaglært og arbejdsløs) så har du kun lutter gode argumenter for at søge efter en livspartner. Det kan kun gå for langsomt. Dog skal jeg gøre dig bekendt med en særlig udfordring du har. Nemlig den at du typisk lever i yderdistrikterne og de stadig mere veluddannede kvinder er flyttet til storbyerne.