Måned: juli 2016

Sociale medier som f.eks. Facebook, Twitter og Instagram er et udstillingsvindue for misundelse og hovmod, begge følelser hører til blandt de syv klassiske dødssynder.

En ny tysk undesøgelse dokumenterer at hver tredje bruger af de sociale medier oplever misundelse og nedtrykthed efter besøget på f.eks. Facebook. Forklaringen er den at vi idag mere end nogensinde får en dyb indsigt i hinandens “succesrige” privatliv via den udstilling som vi selvvalgt udøver via hyppige uploads på f.eks. Facebook.

Det paradoksale er her at det også er dokumenteret at vi alle som er brugere på de sociale medier fortæller en langt mere rosenrød og idylisk historie om vores privatliv end tilfældet faktisk er.

“Vi ved, at folk på de sociale medier fremstiller deres liv mere positivt, end det er, mens hverdagens leverpostejmadder og skilsmisser holdes skjult!”  citat: Jakob Linaa Jensen, forsker i sociale medier ved Aarhus Universitet.

Facebooks “her kommer jeg kultur” har i modsætning til USA , her i Europa fremelsket og forstærket en allerede bestående jantelovs og misundelseskultur. Hvor man i USA vil glæde sig over andres succes så skaber den selvsamme tilgang her i Europa en følelse af  misundelse. For hvis det går dig godt, så går jeg jo glip af noget.

Fundamentet for misundelse er rivalisering – altså den anden har noget, jeg gerne vil have, eller noget jeg gerne vil være.

I sin nye bog med titlen “Manifest” skriver forfatter, blogger og indehaver af eget kommunikationsbureau, Julia Lahme om det perfekthedstyranni som i særdeleshed har ramt mange (unge) kvinder. Her er de sociale medier blevet et udstillingsvindue for det perfekte liv hvor køkkenbordet konstant skinner, ungerne er renskurede, manden gør succesfuld karriere, alle er moderigtig påklædt og maden strutter af sundhed og økologi.

“Vi kan i dag ikke nøjes med at sige at hun har det mega fedt – i dag har vi brug for at andre ser på mig og siger hun har det mega fedt” citat: Julia Lahme

Det med at ingen – absolut ingen skal kunne sætte en finger på mit liv, mine børn, mit engagement i børnenes skolegang, på mit hår eller på mit arbejde – dét skulle efter eksperternes mening være meget tydeligt udtrykt hos kvinder – især hos unge kvinder.

Jeg kommer så helt uvilkårligt til at tænke: Går vi (unge) mænd mon ramt forbi ?

Konklusionen er den stærkt bekymrende og urovækkende at vi lever vort liv baseret på andres falske og løgnagtige billeder af et lykkeligt liv.

 

På denne tudetriste tirsdag hvor dagsregnen falder fra tunge grå skyer – skyer som ser ud til at ville hænge over os til evig tid, får vi slået fast med store brutale syvtommer søm at den sociale arv, dén kan vi ikke løbe fra, dén kan istedet ramme os som en boomerang.

På denne tudetriste tirsdag fortæller Breaking News os at vi idag har mistet en ung skarp dansk debattør. Vi har mistet en provokatør som valgte at skære sine budskaber hårdt til. Vi har mistet en mand som i dag blev indhentet af netop sin sociale arv.

For Mads Holger har idag valgt samme løsning  som sin far – at forlade livet i en al for tidlig alder.

Denne tudetriste tirsdags breaking news budskab  er for os mænd beviset på at selvom vi kaldes det stærke køn, så har vi nogle svage og sårbare sider. Sider som vi skal være mere bevidste om. Sider som vi ikke må gemme. Sider som vi skal arbejde meget mere med.

Kære Mand, hvad tænker du når du ser disse (tude)triste kendsgerninger:

• hver gang 100 kvinder vælger at begå selvmord så gør 255 mænd det samme
• under halvdelen af de mænd, der lider af depression, er i behandling
• mellem 80-90% af alle hjemløse er mænd

Mest af alt minder tirsdagens triste nyhed om Mads Holgers alt for tidlige død mig om at hvad der på overfladen ser harmonisk ud , bag facaden kan gemme på “sorte sider”.

“Sorte sider” kan lysnes men det kræver selverkendelse, åbenhed og velvilje ift. behandling

Æret været Mads Holger´s minde

 

 

 

Et venskab har stor betydning for livskvaliteten hos os mænd – især for mænd som befinder sig udenfor arbejdsmarkedet.

Det er næppe nogen overraskende nyhed at nære venskaber højner livskvaliteten hos os mennesker. Dette gælder både for mænd og kvinder.

Dog kan man tale om at nære venskaber har en større tilfredshedseffekt hos os mænd og dette kan begrundes i flere kendte faktorer. For både nationalt og internationalt synes mænd at være sundhedsmæssigt mere sårbare end kvinder, hvad angår sociale belastninger og forandringer.

Et stort australsk studie viser nu at man(d) kan løfte sin livskvalitet med hele 22% hvis man(d) har/får etableret nære venskaber.

Netop blandt os mænd falder det mange svært at knytte tætte venskabsbånd med andre mænd (og kvinder). Oftest er vores tætteste ven også vores ægtefælle og det er der nødvendigvis ikke noget i vejen med.

Dog gør det os mænd socialt sårbare, fordi går ægtefællen bort enten pga parbrud og/eller dødsfald, så:

• mister vi vores tætteste venskab
• taber vi det sociale netværk og dette skyldes alene det forhold at det er kvinden som har skabt og i det daglige driver det sociale netværk.
• øges risikoen for social isolation betragteligt og hermed følger så en øget risiko for social deroute.
• social deroute har en meget kedelig tendens til at afføde misbrug og dermed tilføres en markant dårligere helbredsstatus som munder i en gns. kortere levetid blandt mænd.

Så derfor – er der mange gode og gyldige grunde til at vi mænd opper os og får knyttet flere nære venskaber.

Den amerikanske psykiater og forfatter Richard Stanton Schwartz kommer med et meget enkelt og let råd til os mænd – og altså især til mænd som er udenfor arbejdsmarkedet. Det lyder lyder i al sin enkelhed således – Meld dig til en aktivitet  hvor man mødes regelmæssigt.

Husk på dette mand!  En mail eller et telefonopkald er ikke nok til at (gen)starte et  venskab. Der skal en mere energisk og vedholdende indsats til.