Pas nu på tiden, mand!

 

Hold da op hvor tiden da bare flyver afsted!

Hvor har jeg da mange gange hørt mennesker i min omgangskreds udtale ovenstående.

Ofte har jeg inde i mig selv tænkt; Ja, ja det er jo særligt noget ældre medmennesker siger – noget man i øvrigt siger, sådan lidt floskel agtigt.

Men, indrømmet så har netop dette udsagn nu brændt sig rigtig godt fast hos mig.

For jeg rammes ofte af samme følelse at tiden bare iler afsted – dét i et tempo som betyder at jeg ikke får fuldendt min (til tider meget omfattende) To-Do liste.

“Vores hverdag er fuld af krav, der skal mødes, og valg, der skal træffes. Jeg vil her i aften komme med min lille opfordring til, at vi sommetider gør noget andet end det, vi plejer. Noget, der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål. Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!   citat: H.M. Dronning Margrethes Nytårstale 2017

Det er sagt at livet leves kun en gang, gør vi det hver i sær godt nok, så er det også nok. Et klogt ordsprog som har affødt at JEG: nu:

– har sat ekstra fokus på hvordan jeg anvender min tid.

– tænker meget over om de ting jeg foretager mig, både på arbejde og privat, er meningsfyldte og behovsopfyldende, om hvor vigtige er de for mig.

– sætter (og har altid gjort) mere pris på socialt samvær og samtaler – altså, på samtaler og samvær med mening og indhold. Derfor frasorteres og negligeres rene brokkerier,

The bad news is: Time flies – The good news is: You are the pilot!

Gør noget unyttigt, noget unødvendigt, noget rent lystbetonet, sagde H.M. Dronning Margrethe,

Jamen er det ikke bare spild af tid?

Nej, helt bestemt ikke! For ved at du gør noget unyttigt, unødvendigt og rent lystbetonet, så (gen)lades dine energidepoter og du gør dig dermed klar til nye opgaver og udfordringer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *