Mandeaftener i Mariehøj, Silkeborg

I løbet af februar og marts afholder Mariehøj Sogn fire mandeaftener. De 4 aftener er: 7. februar, 21. februar, 7. marts og 28. marts. Alle aftener begynder kl. 18.00 og foregår i Mariehøj Sognehus, Almindsøvej 6, Silkeborg.

En mandeaften i Sognehuset begynder med, at de fremmødte (og forhåndstilmeldte) mænd spiser et varmt måltid sammen – pris 30kr.

Efterfølgende vil der på hver af de 4 aftener være et tema-indlæg som oplæg til en åben dialog med de fremmødte mænd.

  1. Den første aften bliver temaet: Vrede/aggression ved tidl. Fængselspræst, Steen Andreassen.
  2. Den næste aften kommer motionsvejleder, Morten Larsen og taler om sundhed.
  3. Så bliver temaet kommunikation ved coach Kim Erik Jensen.
  4. Til den sidste aften skal passion/lidenskab drøftes med Peter Sørensen, tidl. træner i SIF.

Forhåndstilmelding kræves:
Mandeaftener er “kun” for mænd og kræver forhåndstilmelding senest mandagen før, som kan ske på enten mail: kirkekontor@mariehoejsogn.dk eller telefon 86 82 30 02 (hverdage ml kl 9.30 – 13.00 samt torsdage tillige ml kl 15.00 – 17.00)

Hvis du vil vide mere så kontakt gerne:
Kim Erik Jensen, midtvejsmanden.dk  på mobil 53 54 06 46
Peder Roulund, konst. Sognepræst ved Mariehøj Kirke på mobil 24 90 41 77.

Er livet bare én stor konkurrence, Mand ?

“Det, der kendetegner os som mennesker, er ikke hvad vi har, eller hvad vi kan, men hvad vi er!” 

Et kollektivt dilemma, føler jeg, trænger sig voldsomt på og behøver absolut fokus, nemlig:

1)  Vi mediterer for at fokusere. Vi drømmer om simple-living for at overskue vores mange besiddelser. Vi udøver single-tasking for at holde styr på to-do listen.

Alt i mens:

2) Vi dagligt bombarderes med reality-programmer hvor der konkurreres om stort set alle hverdagsdiscipliner. Alt skal mestres til perfektion. At lykkes er et absolut must – at fejle er not-an-option, for alle kigger jo med !

Dilemmaet bare vokser i styrke fordi flere og flere mennesker underkaster sig reality-programmernes såkaldte virkelighed og bliver dermed ofre for dette konstante konkurrencepres – et pres som let skaber stress og/eller forstærker en allerede indtrådt stresstilstand.

At befinde sig i et konstant konkurrence-mode højner og fastholder nemlig et højt stress niveau. Befinder du dig et langvarigt højt, ikke diagnosticeret og ubehandlet, stressniveau udløser det let psykisk uligevægt og måske til sidst en psykisk sygdom.

Derfor er der kun gode grunde til at forandre for at forbedre.

Du ér altså herre i eget liv og dermed har du også serve-retten til at skabe forandring – bolden ligger klar, er du klar til at serve ?

NAA , dine tre vigtigste værktøjer, Mand!

Bliver du også nemt frustreret og måske nogen gange også provokeret når du oplever at den/de som du taler med ikke virker nærværende ?

Du har før læst om at jeg er NLP uddannet, og nu skal jeg videre uddannes indenfor dette felt. Derfor er det nok heller ikke særlig overraskende at jeg lige i denne tid har særlig fokus på det verbale og nonverbale sprog.

I vores verbale kvalitetsdialoger med hinanden er disse tre grundelementer en klar forudsætning:

NÆRVÆR: er det vigtigste element i enhver samtale. Nærvær er en tilstand, hvor opmærksomheden bliver rettet mod nuet, mod den eller de som som du samtaler med, på en ikke vurderende måde.

ANERKENDELSE:  at anerkende andres synspunkter er ikke det samme som at være enig i disse. Anerkendelsen gælder her udelukkende at du som lytter anerkender den andens ret til at mene, tænke og tro – uden at du nødvendigvis skal være enig.

ACCEPT: et problem, en udfordring er for den som har det en kendsgerning og det uanset hvad du selv mener.

Det vil glæde dine kommende samtalepartnere, og mig, rigtig meget hvis du bevidst vil  medtænke NAA i  dine fremtidige dialoger.

Du får her lidt baggrund om NLP – NeuroLingvistisk Programmering :

NLP er en form for terapi som er baseret på den antagelse at sprog og sprogbrug spiller en vigtig rolle i at forme vores tanker og adfærd, og påstår at vi kan opnå mål inden for personlig udvikling ved at bruge forskellige teknikker.

NLP bruges derfor til personlig udvikling og til at skabe positiv forandring i et menneskes liv. Udviklingen pågår stadig i takt med at NLP-udøvere og teoretikere finder ny viden og får nye erfaringer.

Send også dig selv til eftersyn, Mand!

Netop nu er det højsæson for at sende bilen til vinterklargøring. Du overlader bilen til fagfolk for at de skal sikre at du kan kører sikkert gennem  vinteren.

Men hvordan er det med dig selv, sender du også dig selv til eftersyn ?

Denne mørke tid rummer nemlig særligt mange både trafikale og mentale farer, så fælles for dig og din bil er altså behovet for et grundigt eftersyn.

Din mekaniker sætter et særligt måleværktøj på din bil og kan derved aflæse slidtage og fejl – ting som skal udbedres.

Lad os for et øjeblik lege at jeg er din mentale mekaniker – her får du et måleværktøj som du kan bruge til vinterklargøring af dig selv – værktøjet hedder: Livshjulet :

Med Livshjulet har du god mulighed for at få grundigt efterset hvordan dit liv arter sig lige nu. Sæt fokus på hvert enkelt element i livshjulet, bedøm din nuværende tilstand, gerne på en skala fra 0-5 ( 0= rigtig skidt – 5= helt i top) og notér ned på et stykke papir, for hvert enkelt element,  hvad du finder skal forandres for at forbedres. Sæt derefter en deadline til dig selv.

Dit mentale eftersyn kræver lang tid at gennemføre. Til gengæld er dette eftersyn, i modsætning til bilens, ganske gratis og meget mere udbytterigt.

God Sikker Vinter

Mer´ mening – mindre målrettethed, Mand!

“Konkurrencesamfundet fremmer med sine konstante krav om præstation og lykke en alt for stor og usund selvbevidsthed”!

Sådan lyder den fængende underoverskrift til den bog:  “Meningen med det hele”  som jeg netop har sat på min ønskeseddel.

Forfatteren ønsker med denne bog at starte et oprør mod tidens krav om præstation, optimering – og ikke mindst lykke. Et oprør jeg gerne melder mig aktivt ind i.

Selviscenesættelsen har nemlig også efter min mening taget overhånd og dette er sket på bekostning af hvad der for det enkelte individ giver mening.

“Vi skulle være verdens lykkeligste folk, og alligevel ser vi utrolig mange , der har ondt i sjælen. Det skyldes, tror jeg, at vi kigger det forkerte sted hen, når vi kigger efter lykken. For lykken findes inde i mig, mens meningen derimod skal findes et sted mellem mig og verden!”

Forfatterens budskab er, med baggrund i eksistentialismen, dette at vi som individer skaber os selv gennem handlinger.

At finde og fokusere på meningen med dit liv fremstår næppe nogen nem opgave. Men den gode nyhed er den at både i søgeprocessen – og når du har fundet den, meningen, så er du og dine ønsker og behov i absolut fokus.

For mig er meningen med livet dét helt nødvendige fundament som jeg står på, fungerer udfra, udvikler mig fra og jo mere tydeligt meningen med livet fremstår jo stærkere står og virker jeg i dagligdagen.

Jeg glæder mig meget til at denne bog rammer mit natbord.

citater er hentet fra foromtalen af bogen: “Meningen med det hele” af Jakob Holm, udgivet på Kristeligt Dagblads Forlag

Hvorfor to ører og kun én mund, Mand!

“Om vi står over for en kollega, en klient, en god ven eller vores partner, så sker det alt for ofte, at vi blot skiftes til at snakke – uden at lytte. 

Ovenstående citat har jeg hentet fra den bog som jeg lige nu er optaget af at læse. Bogen hedder “Broen til det andet menneske” er skrevet af psykolog, dr.phil. og professor Per Schultz Jørgensen.

At lytte aktivt og engageret er en betingelse for at du kan forstå og formidle.

Jeg har med min NLP-tilgang hele tiden fokus på dét at tale, tolke og lytte, som værende tre selvstændige discipliner med en dertil hørende bevidsthed om hvornår man udøver hvilken af disse tre.

Den momentant herskende Selfie-kultur foreskriver at vi som individer kun taler, helst om os selv, helst om det postive, kun føler behov for at tale – og ikke lytte.

Forfatteren har også dette statement : “Det er i mødet med andre mennesker, at vi bliver anerkendt og bekræftet i hvem vi er”.

Her er jeg stensikker på at forfatteren mener det fysiske møde – ikke på SoMe-mødet.

 

Nye regler kan koste dig dyrt, Mand!

Reglerne for, hvordan huset, bilen og formuen skal deles efter skilsmisse er blevet ændret. Det giver nye muligheder, men betyder også, at en ægtefælle kan ende med størstedelen af fælles bolig, uden at man har aftalt det!

Desværre viser tallene at noget over halvdelen af alle ægteskaber her i landet ender i skilsmisse.

Det parbrud som følger i halen på skilsmissen udløser nemt konflikter – konflikter som slet ikke behøver ammunition udefra for at risikere at eksplodere.

Udover samkvemsaftalen omkring børns kommende bo- og levevilkår så er bodelingen det element som nemt kan få parbrudet til gå helt og fuldstændig i sort.

Bodelingen er den helt uundgåelige konsekvens af skilsmissen og hér er det at du skal være opmærksom på at der 1. janaur 2018 trådte nye regler i kraft.

Kerneproblematikken er denne: Hvis din ægtefælle har brugt enten en arv eller pengegave , der for begges vedkommende som hovedregel er særeje, så kan ægtefællen nemt ende med at få legitim adgang til størstedelen af jeres til dato fælles bolig.

Lad mig komme med dette eksempel:  Et par ønsker at købe en ny fælles bolig. Begge ønsker at indskyde 300.000 kr i denne nye fælles bolig. Hendes indskud kommer fra en arv (særeje)fra sin far. Hans indskud stammer fra salg af andelsbolig. Hvis nu parret på et tidspunkt havner i en skilsmisse og de ikke var opmærksomme på disse nye regler, så ville kvinden i dette eksempel have legitim ret til 75% af friværdien i fællesboligen.

Det virker hverken fair eller rimeligt, dét kan vi vist nemt blive enige om. Men sådan kan konsekvensen af de nye regler altså virke.

Juridiske rådgivere med spidskompetencer på netop dette felt ser to måder at undgå denne utilsigtede situation, nemlig at der oprettes en ægtepagt eller den anden løsning,  gå i banken og låne pengene.

Jovist,  er det dyrt at låne i banken, men alternativet kan altså bli´ endnu dyrere.

 

Kilde: Dagbladet Børsen – Penge , mandag den 15. august 2018

Gør nu noget med dunken, Mand!

  • Dunke bruges dagligt til at transportere og opbevare væsker af alle slags.
  • Dunke er også noget mange mænd dagligt transportere rundt på – ikke som forventet i hænderne, men på maven!

Overvægt er nu næsten lige så almindeligt som normalvægt blandt voksne. Det viser en nordisk befolkningsundersøgelse af kost, fysisk aktivitet og overvægt, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for.

Overvægt har især ramt danske mænd, og der er stadig flest over-vægtige danske mænd – 56 procent mod 38 procent af kvinderne. Dog skal det desværre konstateres at kvinderne haler ind på mændene.

Både nationalt og internationalt fortæller analyser at vi mænd synes at være sundhedsmæssigt markant mere sårbare end kvinder. Vi ved at vi mænd har dobbelt så stor dødelighed af hjertekarsygdomme ift. kvinder.

Derfor er det vel helt på sin plads at råbe vagt i gevær – på sin plads at lægge an til affyring af særlige initiativer hos den enkelte overvægtige mand men også  i sundhedssektoren – til indsatser som bortskaffer dunken og derved øger både livskvalitet – og livslængden!

At dunke bruges som et kraftfuldt udtryk når man i basketball hamrer bolden hårdt ned i kurven – og derved scorer.

Jeg dunker dette budskab ud i æteren – Gør nu noget med dunken, Mand

 

Tænk dig nu godt om , Mand!

  • Tre bjergbestigere har mistet livet på det franske bjerg Mount Blanc! – på dette bjerg er der gns. mellem 80-100 redningsaktioner årligt!
  • Ekstremcykelrytteren Anders Tesgaard, der i 2015 blev ramt af en bil under et cykelløb i USA (Race Across America), er fredag afgået ved døden.
  • Fem personer er omkommet efter en ulykke i de østrigske alper. En sjette person er kørt til et hospital!

Tragiske overskrifter som disse rammer os desværre oftere og oftere. De skal ses som en konsekvens af den ekskalerende trang til ekstremsport.

Ikke overraskede er antallet af ekstremsport events både nationalt og internationalt også eksploderet i de seneste år – det samme kan desværre siges om antallet af ulykker og redningsaktioner!

Ekstremsport er blevet et personligt mål for rigtig, rigtig mange mænd uanset fysiske eller psykiske kompetencer.

I et samfund, hvor kvinder får stadig mere magt, både professionelt og privat, bruger flere mænd ekstremsportsgrene som ironman-disciplinen til at kompensere for det tabte terræn til kvinderne. kilde: Dagbladet Politikken den 23. august 2013

Ekstremsport – mange mænd (og langt færre kvinder) har idag brug for at sætte abnorme krav til sig selv. Brug for at presse kroppen til præstationer, der ligger langt ud over grænserne for det helbreds-mæssigt mulige – og forsvarlige.

“Vi er som mennesker indrettet på den måde at der hele tiden skal ske noget nyt. Når man først har klaret én udfordring, er den ikke interessant længere. Det er for eksempel de færreste der gider gennemføre 20 maratonløb. Der vil ske det samme med andre aktiviteter som vi har set med de hårde 100-kilometerløb som blev populære for 20-25 år siden. Når tilstrækkeligt mange har prøvet kræfter med sportsgrenen, begynder de at efterspørge en ny udfordring,”  citat: Michael Voight, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Ekstremsport, må derfor siges for den moderne danske mand at være blevet til et “must have” – som skal stå på CV´et for at afspejle personlig overskud og succes.

MEN ALTSÅ: ekstremsport er ikke for hvermand. Ekstremsport kræver en megastærk grundkondition, kræver lang og intensiv træning, kræver at du besidder en jernvilje og stærk psyke – og dette er vi ikke alle i besiddelse af.

Derfor min appel til dig: Hvis du overvejer ekstremsport – tænk dig rigtig godt om inden du snører skoene første gang!

 

 

 

 

Jeg har tanket op – Har du, Mand?

“Vi kan som individer inddeles i 3 kategorier når det gælder vores tidsforbrug, nemlig: Tidsoptimister, Tidsrealister og Tidspessimister – langt de fleste af os tilhører (desværre) den første gruppe!”

I morgen er det mandag , en ikke helt almindelig mandag. I morgen er vi rigtig mange som igen vender tilbage til arbejdspladsen efter ferien.

Ferier er tænkt som perioder hvor du både mentalt og fysisk kan slappe af fra hverdagen, hvor du får nye spændende indtryk og oplevelser – hvor du måske vigtigst af alt får tanket masser af ny energi til den kommende periode.

Desværre oplever flere og flere ferieperioden som mindst ligeså stressende og belastende som hverdagen. Ambitionerne om ferieoplevelser overdrives. Planerne for ferieoplevelser blir alt, alt for ambitiøse. Dette kan nemt resultere i ellers helt unødvendige konflikter og nedbrud.

Det betyder blot at du drænes for din (aller)sidste energi og ikke som ellers tiltænkt får tanket op. Derfor er du i overhængende fare for at møde endnu mere mentalt nedslidt i morgen – dét er hverken du selv eller din arbejdsgiver tjent med.

Som de Tidsoptimister langt de fleste af os er, så har vi en eminent evne til at planlægge vores tid benhårdt – uden tid til pauser, med det kedelige resultat at vi oplever fiasko.

For at opfylde vores benhårde aktivitetsplanlægning skal vi indkalkulere 40% tom tid – dette for vi realistisk set kan nå det vi har sat os for.

Tankevækkende – og måske læring til brug for planlægning af din næste ferie.

Kilder: Min ferielæsning: “Succestyranniet – og vejen ud” af Emilia van Hauen samt “Stå Fast – et opgør med tidens udviklingstrang” af Svend Brinkmann