“At føle sig skuffet er en ubehagelig form for lidelse – modsat accepten.
To ud af tre danskere har oplevet en skuffelse, der har haft markant indflydelse på deres liv. Det er foruroligende mange, mener fagfolk. For det er håbløst umoderne at være skuffet – i hvert fald at indrømme det.
For hvis man er skuffet over noget, er det vel især ens egen skyld – og så er der tale om fiasko hvilket slet ikke rimer på tidens stærke krav om altid opfyldelse og udlevelse af sit potentiale.
Flest skuffede danskere er skuffet over noget som kan henføres til familien, vennerne og/eller kollegerne. Kun hver femte er skuffet over egne evner. og adfærd
Ifølge fagfolk defineres skuffelse som uindfriede forventninger, knuste drømme og/eller brudte løfter.
Jeg rammes helt uvilkårligt af disse tanker:
Hvilket menneske forestiller sig i ramme alvor at kunne gå gennem livet uden på et eller andet tidspunkt at opleve skuffelse(r) ?
Har vi som individer tabt følingen med egen formåen og i stedet valgt at skubbe skylden for skuffelser over på alle andre ?
Har vi (u)bevidst fralagt os ansvaret for egen indsats, adfærd og viljestyrke ?
Hvordan står det reelt til med vores evne til at tackle modgang ?
Hvordan harmonerer dette med at arbejdsmarkedet efterspørger (læs: kræver) robuste medarbejdere – For er man robust når/hvis man ikke kan acceptere skuffelser i livet ?
Jeg tænker lige højt her – Det fremstår altså for mig som umodent, naivt og urealistisk hvis vi som enkelt individ forestiller os at livet ikke undervejs byder på skuffelser og set backs.
Hvad tænker du ?
kilde: analyse udarbejdet af YouGov for Kristeligt Dagblad