Er du en gentleman, Mand ?

En sand gentleman er defineret både ved sin egen omsorg og sin omsorg for andre – især kvinder!

Manderollen og mandeidealet har op gennem tiden været et ganske heftigt diskuteret emne og mon vi nogensinde bli´r færdig med diskutere dette,

Der er netop udkommet en ny interessant bog, Titlen er: “Den perfekte gentleman – mænd, stil og idealer i verden af i går” Forfatter er seniorforsker ved Nationalmuseet, Mikkel Venborg Pedersen.

Et sobert ydre er et spejl af et sobert indre i gentlemankulturen.

Gentleman idealet havde sin storhedstid i begyndelsen af 1900-tallet i en verden som var i hastig forandring. Teknologien og industrien buldrede derudaf. Drenge som op gennem deres opvækst næsten ingen berøring havde med det kvindelige køn, blev til mænd i en tid hvor udviklingen betød tydelige forandringer i kønsrollemønstret.

Hvordan opfører en ægte gentleman sig så? Her får du 10 helt elementære råd fra dengang mænd var rigtige gentlemen:

  1. Man taler aldrig om en dame i hendes fravær.
  2. Man rejser sig, når en dame træder ind i lokalet
  3. Man holder døren for hende
  4. Man sikrer sig, at hun kommer godt og sikkert ind og ud af offentlige transportmidler
  5. Man trækker stolen ud ved bordet
  6. Man byder hende sin arm på gaden, medmindre hun er et fjernt bekendskab
  7. Når I går ind i et offentligt lokale (f.eks. en restaurant) hvor der er noget som skal arrangeres, så gå først ind
  8. Hvis man er far, sikrer man sig, at ens sønner taler ordentligt til deres mor
  9. Man sikrer hende mod dårlig tale og grimme ord
  10. Du går bag ved hende når I går op af trapper, således kan du gribe hende hvis hun falder.

Fortvivl ikke! Gentleman kulturen lever såmænd stadig. Nogen vil dog nok (med rette) påstå at den har taget (betydelig) skade frem til nu.

Derfor:  Hvor mange af ovenstående råd til gentlemen behaviour føler du dig i dag,  på et hvilket som helst tidspunkt, i stand til kunne/ville efterleve ?

Alder er ik´ bare et tal, mand!

Alder er ikke spørgsmål om år, men om sindstilstand – sagt af Douglas McArthur

Der er sagt og skrevet meget om alder, og dét specielt i forbindelse med at man(d) runder skarpe hjørner som f.eks. 40år, 50år eller 60år.

Selvom alder ofte siges blot at være et tal så giver det, mange af os, og i hvert fald mig anledning til reflektion over at være nået så langt i livet.

Det er ingen hemmelighed at jeg inden længe runder et skarpt hjørne. Du kan selv regne ud hvilket, ud fra den kendsgerning at det er over ni år siden jeg rundede de 50.

Mange er aldrig rigtigt jævnaldrende med sig selv – sagt af Tove Ditlevsen

Hvis du som jeg har svært ved at forholde dig til din aktuelle alder fordi du både mentalt og fysisk føler dig frisk og ungdommelig så rammer netop dette citat spot on – dette citat indeholder,tænker jeg i hvert fald, rigtig meget sandhed.

Jeg føler mig nemlig stadig fit4fight.

Men jeg vil omvendt heller ikke skjule at jeg trods alt godt kan mærke at jeg har passeret midterlinjen i livet. En midterlinje som har affødt markante forandringer.

Tit har jeg fra folk i mit netværk hørt fortællinger om ændringer i de personlige prioriteter, ændringer som relateres til det momentane alderstrin.

Også  jeg har ændret på nogle essentielle prioriteringer i mit liv.

.Jeg er stået af karriere-racet, har fravalgt ledelsesansvar og arbejder “kun” med opgaver som virkelig tænder mig, opgaver hvor jeg bruger mine spidskompetencer oparbejdet gennem et langt virke i det private erhvervsliv.

Jeg tillader mig endog at påstå at jeg i dag også qua mine erfaringer, min videndeling og mit nuværende virke gør en forskel til gavn for folk omkring mig.

Dét giver mig øget mental og fysisk styrke – og ikke mindst større  livsglæde.