Vil du med i kirke, Mand ?

Flere kirker opretter mandeklubber og fællesskaber for mænd. Og de er populære.  Et frikvarter fra konen, kæresten eller bare den grå hverdag. 

Sådan lød en overskrift som jeg for ganske nylig læste i flere førende dagblade.

To ting slår mig med det samme jeg ser overskriften og læser den efterfølgende artikel.

For det første overrasker det mig ikke at vi mænd har stor lyst til at mødes og i et rent manderum tale om livets både store og små eksistentielle spørgsmål – slet ikke når vi når den alder som jeg har. Livets eksistentielle spørgsmål fylder her ganske meget og vi føler stor appetit på livet i alle dets faser.

For det andet slår det mig at når medierne skal gengive et billede af os mænd som eftertænksomme, følende og kommunikerende væsener så sker det (altid) med et snert af enten dårlig humor eller ironi.

Eksempel hentet fra artikelen: “Et frirum fra konen, kæresten eller bare den grå hverdag.”

Dette vel skrevet for at give læseren det indtryk at vi mænd kun mødes for at slippe væk fra konen eller kæresten – og ikke blot fordi vi rent faktisk føler et dybfølt behov for tale med ligesindede om livets store og små eksistentielle forhold.

” I begyndelsen var mandeklubben tænkt som et samlingssted for enlige mænd, men det blev hurtigt lavet om”.

Både vi mænd – og kvinder – har brug for at indgå i samme forståelsesramme – ikke fordi vi er bange for en verbal udfordring. Men fordi denne fælles kønslige forståelsesramme sætter nogle ydre vægge for en diskussion som sikre at vi forstår og kommunikerer i samme felt og ikke forstyrres af at først skulle forstå det modsatte køns tilgang.

Jeg tænker i øvrigt at medierne hænger fast i gamle og stereotype definitioner af manden og beder inderligt derfor medierne om at opdatere disse til virkeligheden anno 2016.

For, Kære medier! Jeg føler mig faktisk både krænket og såret når I skriver at jeg mødes med andre mænd, blot for at slippe væk fra min hustru.

Jeg mødes med andre mænd alene af lysten til at diskutere og berige mine egne holdninger i samme før omtalte forståelsesramme.

Når vi mænd mister!

citat fra bogen:

“Skal jeg være helt ærlig, så følte jeg også en vis lettelse. En god ven havde forberedt mig på det. At sådan ville jeg nok føle det, men jeg er ikke helt fri for også at have en vis skyldfølelse. Det er jo en ekstrem forbudt tanke at føle sig lettet, når ens kone dør!”

At der er forskel på hvordan mænd og kvinder forholder sig til og bearbejder sorg – dét er velkendt stof.

At ægtefæller pga denne kønsforskel i sorgbearbejdning også mister hinanden (skilsmisse / parbrud) undervejes i sorgprocessen – dét er desværre også et kendt fænomen.

Men hvordan er det vi mænd forholder os til og bearbejder sorg?

Netop dét spørgsmål har der til dato været meget lidt fokus på og ganske lidt faktuel viden til rådighed om.

Jeg valgte at tilbringe megen tid under Mens Health Week (uge 24) med at gøre mig lidt klogere herpå. Dette gjort ved at læse bogen: “Mænd der mister” skrevet af Mads Christoffersen. Forfatteren har selv mistet sin livspartner og ægtefælle pga. cancer.

Bogen fortæller 8 historier fra den virkelige verden – 8 fortællinger fra mænd som alle har mistet deres ægtefælle pga. cancer.

Der er en række forhold som bogen beskriver godt og grundigt – som slår mig nu her bagefter at have læst bogen – disse er :

  • langt de fleste at mændene i bogen indleder meget kort tid efter ægtefællens død et nyt kærlighedsforhold.
  • mændene og deres nu afdøde ægtefælle oplever et meget langt og svært tilløb frem til cancer diagnosen endelig stilles. Lægerne undersøger for alt mulig andet inden cancer diagnosen fremkommer.
  • mændene beretter alle om manglende koordinering mellem sygehuse og behandlere hvilket markant besværliggør en effektiv cancerbehandling.
  • mændene er, måske overraskende for nogle, rigtig gode til at sætte ord på deres følelser før, under og efter tabet af ægtefællen.
  • Mændene kommer med dette råd til par som rammes af livstruende sygdom: Den syge skal altid sikre sig en væbner/mentor/støtteperson som undervejs kan/vil tage de mange magtkampe med sygehusverdenen.

Uanset om du er mand eller kvinde så kommer jeg gerne med denne anbefaling – Læs bogen for den giver dig en solid større indsigt i hvordan mænd håndterer sorg.

God Læselyst

Få nu taget dit første skridt , Mand !

En af gevinsterne ved at dyrke motion sammen med andre mænd er, at fællesskabet forpligter. 
Overskriften på denne blog er specielt henvendt til dig som lige nu sidder i sofaen med fjernbetjeningen i den ene hånd og en kold fra kassen i den anden, og til dig som flere gange overfor dine omgivelser har sagt noget i retning af:
Jeg vil gerne / kunne godt tænke mig at leve et sundere liv.Forum for Mænds Sundhed har her op til Mens Health Week (uge 24 –  13.- 19. juni) offentliggjort en rapport som kigger nærmere på netop mænds sundhed.I denne blog sættes jeg derfor fuld fokus på nogle at de konklusioner som fremkommer i rapporten og det er næppe forkert, på basis af rapporten, at inddele mænd og motion i 2 grupper, nemlig 1)mænd som er på arbejdsmarkedet – og 2)mænd som er udenfor arbejdsmarkedet.
Hovedkonklusionen er at mænd – i et fællesskab – har meget større lyst og vilje til at forandre og forbedre sin sundhed. Fællesskabet er altså drivkraften til b.la. at komme i løbeskoene.I det følgende bringer jeg her nogle uddrag fra rapporten:
Mændene i undersøgelsen er meget optaget af fællesskaber. Mange ser fællesskaber som vejen til fysisk og mental sundhed. Her spiller arbejdspladsen en meget central rolle.
For mænd uden for arbejdsmarkedet er der behov for fællesskaber, der er forpligtende og trygge. Det er via fællesskaber om forskellige aktiviteter, at mænd lærer hinanden at kende,  lærer at være sociale sammen og opbygge fortrolige venskaber.
Blandt arbejdssøgende mænd svarer 83 % at de aldrig, sjældent eller kun ind imellem deltager i fritidsaktiviteter sammen med andre. Kun 14 % svarer, at de ofte eller meget ofte deltager i fritidsaktiviteter.
Mænd der dyrker motion sammen holder øje med hinanden, og er derved med til at holde hinanden til ilden.
Mange mænd som ikke er på arbejdsmarkedet, enten på grund af arbejdsløshed eller pension efterspørger i høj grad også fællesskaber for mænd.Flere arbejdsløse og pensionerede mænd fortæller, måske ikke særlige overraskende, at overgangen fra at have en hverdag med arbejde til en hverdag uden arbejde kan være udfordrende og svær.

Har du fået lyst til at læse hele rapporten så klik herkilde: Rapporten: Mænd Fællesskaber og Trivsel – forfatter Forum for mænds Sundhed

Fars Dag – Husk at fejr dig selv, hver dag

Kære Far,

Tillykke til Dig – Idag er det din særlige dag. En dag hvor dine nærmeste ganske givet betænker dig med gaver , blomster og kærlige tanker.

Læn dig velfortjent tilbage – vær gerne midtpunktet for dem som vil betænke og begave dig. Tillad dig sig selv følelsen af inderlig mental (selv)tilfredshed – netop den følelse er faktisk med til at holde dig i god form.

Men Kære Far, Jeg har, netop på denne dag, lyst til at spørge dig: Hvordan har du det egentlig ?

Inden du svarer (måske inde i dig selv) så forhold dig gerne til nedenstående fakta.

  • Mænd reagerer senere på sygdomssymptomer . Går senere til læge – hvis overhovedet
  • Mænd har ofte en risikobetonet helbredsadfærd
  • Mænd er underforbrugere af forebyggende tiltag
  • Mænd er dårligere til at passe deres egen (læge)behandling

Min egen lille leveregel er denne: Du kan først være noget for andre når du er noget for dig selv!

Umiddelbart lyder det enkelt og ligetil, men er det bestemt ikke. Fordi efterlevelse kræver at jeg hele tiden b.la. forholder dig aktivt til:  hvad har jeg lyst til? hvad magter jeg lige nu? hvad forventes der af mig?

Min gave til Dig:  Har du fået lyst til at forandre og forbedre og har du dertil brug for inspiration så kik gerne ind på min hjemmeside (du er der sikkert allerede). Her har jeg samlet en række “Nyttige links” til dig.

Chefpsykolog Svend Aage Madsen, Formand for Selskab for Mænds Sundhed har disse råd til dig

Mine bedste ønsker og tanker til dig – især idag,  men sandelig også hver dag fremover.

Man(d) opdrager da bonusbørn!

Sandt er det at over halvdelen af alle ægteskaber her i landet ender i skilsmisse.

Sandt er det også at dette kedelige faktum, både nu og i fremtiden, vil generere mange nye sammenbragte familier.

Sandt er det desværre også at mange af disse sammenbragte familier opløses igen , ofte pga. uenighed mellem voksne om netop emnet: børneopdragelse.

Forleden læste jeg en artikel i et dagblad hvor fagpersoner argumenterede for at man(d) som bonusforælder ikke skulle/måtte opdrage på sine bonusbørn. Argumentet herfor var at opdragelse er et følsomt emne i alle parforhold.

Min første reaktion var helt uvilkårligt denne: Hvordan pokker tænker du så at en ligeværdighed mellem de voksne skal fungere ? Hvordan ser du fremtiden for et parforhold (med bonusbørn) hvis den ene forældre skal forholde sig passiv og bare tolerere bonusbørns adfærd?

Baseret på egne erfaringer i dette felt har jeg disse elementære råd:

  • Lav en klar forventningsafstemning med den biologiske forælder – din partner
  • Italesæt dine egne grænser i fredstid
  • Prøv at få barnet til at definere egne forventninger og grænser – vær opmærksom på at disse sikkert rykker sig efterhånden som tiden går.
  • Vær nysgerrig og interesseret i at lære barnet at kende og tal altid pænt om den forælder, man(d) ikke er kæreste med.
  • Giv barnet alenetid med den biologiske forældre.

At forbyde bonusforældre at opdrage på bonusbørn er i min optik at stille sig /sit parforhold midt ud på den sikre vej mod et (nyt) parbrud.

Har du lyst til at læse hele artikelen så klik her