Forfatter: MidtvejsManden

 

Mænd kommer for lidt, for sent til lægen og dør for tidligt.

Tjekdigselvmand.dk er et hurtigt redskab til at opdage de vigtigste  signaler fra kroppen.

Indholdet på Tjekdigselvmand.dk er udarbejdet af Netdoktor i samarbejde med speciallæge i almen medicin Leif Skive og chefpsykolog Svend Aage Madsen.

Talrige undesøgelser fortæller desværre samme nedslående resultat nemlig at vi mænd lever et farligere liv end kvinder – vi kommer oftere til skade og vi dør langt tidligere.end nødvendigt.

Jeg har berørt dette emne før og gør det her gerne igen simpelthen ud fra min betragtning om at netop dette vigtige budskab ikke kan gentages for tit.

Det er kendt stof at mange af os mænd oftest vælger at skåne samleveren for vores bekymringer om egen sundhed og sygdom. Vi putter i stedet gerne med symptomerne, Vi vælger desværre også ofte at bagatellisere de første symptomer på noget som kan risikere at udarte sig til noget alvorligere..

Fra mine “Kom Videre Mand” grupperforløb samt mine talrige face-2-face samtaler med mænd registrerer jeg dog en stigende vilje og lyst til at fokusere på egen sundhed. Men der er stadig plads til forbedring.

Så Mand:  Ta´ lige og Tjek Dig Selv! – din samlever, din familie vil elske dig for det.

Stay Safe

 

Det målstyrede samfund skaber plagede og skamfulde mennesker.

Meningen forsvinder, når målstyringen har fået større betydning end meningen med arbejdet. “Målermanden” som vi kender fra Zirkus Nemo er en parodi på en virkelighed som rigtig mange af os kan nikke genkendende til.

Ovenstående er hhv. overskriften og essensen af den herskende samfundstendens – en tendens som karakteriserer det liv som rigtig mange af os idag lever. Moralen i ovenstående syntes at være er den at målstyring tryner vores selvstændighed i livet og ligefrem risikerer at sygeliggøre os.

Jeg tænker helt uvilkårligt:

– Uden personlige mål så mangler vi (mænd i særdeleshed) retning på livet – uden retning i livet er der en latent fare for at vi render hovedløst ud af livets landevej og en fare for at vi havner på en blind vej.

– At målinger både er retningsgivende, nødvendige, kontrollerende (er vi på sporet) og lærende.

– At vi som enkelt individer jo er herre i eget hus og øvelsen i min optik mere går på at vi hver især skal sætte os overkommelige og dermed også realistiske mål – og ikke kritikløst følge og underlægge os andres normer eller forventninger.

– I en tid hvor vi som individer abolut insisterer på at skulle betragtes som enkeltstående værdifulde og særlige enere, så har vi aldrig før søgt og følt os så tvunget ud i komformitet. På nudansk, vi klæder os ens, vi indretter vores hjem (næsten) ens, vi skal alle skabe os en karriere hvor pilen kun peger opad, hvor fiasko ikke findes, vores statussymboler ser ens ud ( eks.: den sorte Audi eller BMW stationcar)

Det personlige ansvar råder stadigvæk – du er altså stadig herre i eget hus,- du bestemmer og sætter selv dine egne mål i livet – du bestemmer dermed også suverænt selv hvornår du siger NEJ eller STOP

Det sidste at kunne/ville/turde sige fra – dét er kerneudfordringen for rigtig, rigtig mange af os.

Livet leves kun én gang – én gang er også nok når bare vi er bevidste om at leve det rigtigt!

 

 

 

Ovenstående udsagn har jeg efterhånden hørt mange gange, .

Jeg er ikke skabt til at leve alene! siges af mange mænd med en meget fast stemmeføring som slet ikke efterlader nogen tvivl om at det er sådan de føler.

Jeg læser i øjeblikket en indsigtsfuld og for mig lærende bog, Den har titlen “Modne mænd – 24 samtaler om livets patina” af Bo Østlund. Her optræder ovennævnte udsagn en hel del gange – faktisk også sagt af mænd som gennem mange år har levet i et parforhold.

“Jeg tror sgu ikke, jeg er særlig god til at være alene. Det kan jeg tydeligt mærke. Jeg ville være en elendig enkemand  og en plage for mine børn!” sagt af Per Larsen, Tidl. Chefpolitiinspektør & Formand for Børnerådet i bogen “Modne mænd”

Forleden læste jeg en anden tilsvarende klog bog om mænd. Titlen:er “Mænd der mister” skrevet af Mads Christoffersen. Bogen indeholder sande og meget ærlige fortællinger fra otte mænd, incl. forfatteren selv som alle har mistet deres samlever pga. cancer. Her optræder ovenstående udsagn også ganske ofte. Fælles for disse mænd er, nok næppe overraskende, at de kort tid efter tabet af samleveren har re-etableret sig i et nyt parforhold

Udsagnet kendes også fra en aktuel DR-TV-udsendelse “Alene i vildmarken” hvor flere af de unge eventyrlystne fyre har fremsagt dette udsagn mens de (helt alene) har ligget og hvilet i deres særdeles primitive bolig.

Sluttelige kender jeg til udsagnet fra mine mange samtaler med mænd som af forskellige årsager føler sig udfordret af livet.

At leve alene fremstår altså for rigtig mange både yngre og ældre mænd som en absolut uønsket tilværelse.

Ofte beskyldes vi mænd for at tage parforholdet og ikke mindst vores partner for givet. Vi bebrejdes at vi glemmer at huske (med små gaver og søde ord) samleveren. Hvormange mænd glemmer ikke også at huske parforholdets mærkedage.

Jeg kan ikke andet end tænke højt: Hvorfor er der, hos os mænd, denne divergens mellem parforholdets betydning og evnen/viljen til at værdsætte dette?

 

 

“U-TURN” med Chris MacDonald i spidsen får comeback på DR-TV. 6 danskere med Type2 diabetes vil forsøge via en markant livsstils omlægning at skabe sig et bedre, måske medicinfrit – og længere liv.

“Alene i Ødemarken” kører lige nu på DR-TV, 10 almindelige danske mænd og kvinder følger tidens trend med at ekstrem-teste sig selv. Alle 10 har påtaget sig den barske udfordring det er at leve alene og selvforsynende i den nådesløse nordnorske natur.

“Korpset – gjort af det rette stof” er lige startet på TV2. Her testes 30 danske sportstrænede mænd. Hvor trænede fysisk og psykisk er de egentlig? Har de potentialet og viljestyrken til at blive elitesoldater?

Årsskiftet syntes at starte med en serie af TV-programmer, som alle har det formål at skubbe til vores forandringsparathed og trang til personlig udvikling.

Hvor ligger ydergrænsen for vores fysiske og psykiske formåen? Hvor meget vil hver enkelt lide for at nå i mål? Hvor længe kan vi hver især udholde? Hvor meget kan ændres? Hvem er den sejeste? Jovist, spørgsmålene er mange.

Vi kan alle forandre og udvikle os på et utal af parametre – blot er det en forudsætning at viljen til at ville er og forbliver tilstede under hele processen.

Årsskiftet er lig med nytårsfortsæt som er lig med forandring og forbedring af vores nuværende fysiske og psykiske status…

Mon ikke også vi er mange mænd, som har sat os nogle mål, som skal indfris i 2017 – nogle overkommelige – og nogle mere udfordrende.

Generelt for det maskuline køn gælder, at vi har det med at udstikke os selv mål som vi kan/skal styre efter, ellers risikerer vi nemt at “fare mentalt vild”. Vi mænd har det svært med status quo, også selvom kroppen mærkes af alder.

Har du sat dig nogle mål for 2017? – Hvis ja, har du gjort op med dig selv, hvad disse mål vil kræve af dig ?

Kernespørgsmålet er dette simple:  Vil du, altså – Vil du virkelig forandre?

Med denne musikalske motivations booster ønsker jeg dig, Rigtig Godt Nytår, Mand

Mon jeg er den eneste der ser en nøje sammenhæng mellem kravet om robusthed og antallet af stressramte danskere ?

Robuste medarbejdere har længe stået øverst på virksomhedernes ønskeseddel..

Den globale landsby har affødt at danske ansatte befinder sig i en øget konkurrence med lavtløns producerende lande. Denne øgede konkurrence stiller konstante krav til virksomhedernes effektivitet og omkostningsbevidsthed.

Virksomhedernes fokus på Effektivitet og Omkostningsbevidsthed  hænger for mig nøje sammen med kravet om robusthed.

Her er det vel så helt på sin plads at forsøge at afkode :

a) Hvad er det egentlig at virksomhedernes ønsker sig ?

b) Hvilken definition af robusthed ligger bag virksomhedernes ønske ?

c) Hvad er det at virksomhederne mener at robuste medarbejdere kan tilføre ?

Har vi overhovedet en fælles gældende definition på en robust medarbejder? er vel også et relevant spørgsmål.

Omstillingsparate, fleksible, mobile, innovative er blot nogle af de øvrige buzzwords og ønsker som virksomhederne gerne anvender og som de ønsker opfyldt når de skal ansætte og/eller udvikle deres medarbejdere.

Her en pulsmåling på dagens danske arbejdsmarked:

• 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress – hver dag
• 430.000 danskere – svarende til 10 – 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag. 
• 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress.
• Det koster op mod en million kroner at have en langtidssygemeldt medarbejder og fire millioner kroner at have en langtidssygemeldt leder i 50.000 kroners klassen, viser tal fra Teknologirådet og Statens Institut for Folkesundhed

Lyt med her til hvad Ole Fogh Kirkeby, Professor, CBS siger om robusthed og robuste medarbejdere:: https://www.youtube.com/watch?v=c13P-K1hjDc

Med ønsket om en God Arbejdsdag

 

Mine kilder.    Lederne.dk, Robusthed.dk samt Stressforeningen.dk

 

Vidste du dette:  Ni ud af ti spritbilister er mænd!

Julefrokosterne fejres netop nu flittigt rundt omkring i det ganske danske land.

Arbejdskolleger og familiemedlemmer finder sammen for at tilbringe hyggelige og selskabelige timer i hinandens gode selskab..

God mad nydes i rigelige mængder – det samme sker med mængden af alkohol.

Lad os her for et kort øjeblik “glemme” de vægtproblemer og konflikter som indtagelse af al for megen alkohol kan afstedkomme og istedet fokusere på noget  langt mere alvorligt,

I denne søde julefrokosttid skal vi fragtes til og fra julefrokosterne. Den kollektive trafik gør sig netop i denne tid særlig umage for at imødekomme vores transport behov – også i de meget sene nattetimer.

Men desværre er det ikke alle der vælger en kollektiv trafikløsnng på vejen hjem fra den ellers hyggelige julefrokost.

Denne tid er højtid for spritkørsel – og her Kære Mand er vi desværre solidt overrepræsenteret. Uha føj!

Sidste år generhvervede 4.300 dømte spritbilister deres kørekort efter udstået straf. 88% af disse var mænd.

En analyse fra Rådet for Sikker Trafik fortæller også at vi mænd drikker mere end kvinder når vi er til julefrokost – OG Vi mænd tager flere chancer ifm julefrokosten og er derfor også  involveret i flere spritulykker end kvinder.

Altså lige for at vi ikke glemmer dette sørgelige faktum:  Ni ud af ti spritbilister er mænd! – Stof til eftertanke. Det er vist på høje tid at denne tendens ændres

Løft gerne dit glas, men lad nu bilen stå.

Du ønskes en rigtig Glædelig & Trafiksikker Jul, Mand

 

 

inspiration: Rådet for Sikker Trafik

Aldrig har så mange danskere søgt råd og vejledning hos terapeuter og coaches som nu.

Denne massive søgning skyldes mange faktorer men fælles for dem ligger en herskende utilfredshed med egen nuværende eksistens og livskvalitet.

Ønsket blandt rigtig mange som søger hen til terapeuter og coaches er at få konkrete quick-fix råd til hvordan og hvorledes denne nuværende utilfredsstillende eksistens kan forandres til noget ønsket og forvenligt bedre.(set fra modtageren synspunkt)

Men her er det at risikoen for fiasko og frustration hos begge parter nemt kan opstå. For gode råd er langt fra altid velkomne eller virkningsfulde.

Endvidere gælder disse tre grundvilkår:

1. Skal man rådgive et andet menneske bliver det nemlig både krævende og kompliceret. For at kunne rådgive skal man kende til alle de faktorer som er i spil hos den som søger råd – og dét gør rådgiveren næppe.

2. Skal/vil man påtage sig rollen som rådgiver så fordrer det vel også en enighed mellem parterne om at man som rådgiver er både klogere, mere vidende og erfaren end den som modtager råd.

3. Som rådgiver har man ingen (u)formel magt på modtagerens eksistensvilkår (liv, død, tab, kærlighed, arbejde).

Sidst men ikke mindst som rådgiver vil man meget, meget ofte opleve en modstand mod råd -opleve et manglende ejerskab på de personlige indsatser som altid følger med et råd.

Men hvordan hjælper du så et andet menneske ?

Min egen NLP-tilgang som coach bygger på at spørge , spørge og spørge indtil b.la.:

1.  fremherskende grundfølelser som f.eks. glæde, sorg, vrede, frygt, usikkerhed
2. hvad ønsker du dig fremover ?
3. hvad gør du nu og her for at forandre og forbedre ?
4. hvad vil du fremover gøre for at forandre og forbedre ?

Min oplevelse som coach er at de virkelig virkningsfulde råd , ja dem har du selv – Du skal blot have min hjælp til at finde frem til disse.

 

Inspirationskilde:- bogen  “At være der hvor du er – opmærksomhed, grænser og kontakt i den hjælpende samtale!” – forfatter er Bent Falk

På dagen hvor årets første rigtige snefald rammer Danmark, får ordet klimaforandringer en helt ny, uventet og udvidet betydning.

For mon ikke også at vi på den storpolitiske scene kan forvente massive klimaforandringer i nær fremtid!

Newspaper covers show shock of Trump’s upset victory – Headlines from papers like the New York Times, Washington Post, and Wall Street Journal reflected the shock of the president-elect’s upset victory over Hillary Clinton, who led in almost every major public opinion poll nationally. – Kilde: Business Insider

Det er vel næppe nogen overdrivelse at sige at verden nu venter spændt og noget (sagt på jysk) nervøst på hvad der nu vil ske.

Det er velkendt at forandringer mødes med modstand og altid giver anledning til uro og bekymring. Jo større forandringer som stilles os borgere i udsigt , jo større er/bliver vores uro og bekymring. Dette velkendte adfærdsmønster er især i fokus når talen falder på de forandringer som vi må forvente komme fra USA´s  nyvalgte præsident, Donald Trump.

The Government of Canada’s immigration website crashed on Tuesday night as the US election results were rolling in. The site went down about 10:30 p.m. ET on Tuesday, and there was intermittent accessibility after that.  Kilde: Business Insider

Som verdensborgere har vi før bevidnet protestvalg. Vi har før valgt at tro på at nogle udefrakommende kendisser kunne og ville forandre og forbedre. For vi har tidligere i den politiske verden set kendisser træde ind på den verdenspolitiske scene og dér love forandringer af det etablerede politiske system.

 

Kernespørgsmålet som hele verden vil stille i dagene derpå er: Tror vi som verdenssamfund på at USA´s nyvalgte præsident kan og vil forandre for at forbedre?

Når kommende præsident Donald Trump siger:” I will make USA great again!” hvilke forandringer ligger der så virkelig realpolitisk gemt og  underforstået i dette udsagn?

Forandringer er vi som verdenssamfund klar over er på vej – Forbedringer er vi derimod nok meget i tvivl om vil indtræde.

 

Så kom der ….. endelig ….. et nyt mandemagasin på gaden!

De store bladhuse har gennem snart lang tid været tem´lig udviklings- nytænkende og koncept forskrækket og har derfor været tilbageholdende med at introducere nye udgivelser.

Men altså, endelig er der nyt læsestof om og til os mænd.

Aller Media lancerede i denne uge et nyt mandemagasin “Dossier”, som tænkes udkomme fire gange årligt i et oplag på 50.000. Magasinet var oprindeligt planlagt til at udkomme to gange årligt, men konceptet er blevet så godt modtaget at der nu planlægges fire udgivelser.

Konceptet består af business-, livsstils-, kultur- og modestof i et eksklusivt og maskulint univers. Gennemgående for magasinet Dossier er, at der er en markant hovedperson for alt, hvad der skrives i bladet – inklusiv modeserierne.

I det første nummer er det bl.a. Michael Laudrup, Tue Mantoni (min favorit artikel) , Nikolaj Coster-Waldau og Bjarke Ingels. Artiklen med og om Marcus Knuth bør du bestemt også læse.

Magasinet distribueres sammen med danske Elle samt i Københavns Lufthavn og i Magasin.

 

Mit førstehåndsindtryk af DOSSIER er absolut positivt. Magasinet indeholder overraskende mange læseværdige artikler. Format og papirkvalitet finder jeg anderledes og velvalgt. Farver og annoncer fremstår ligeledes attraktive.

Min eneste bekymring er distributionsformen – den finder jeg ganske enkelt for snæver og hæmmende for udbredelsen. Men mon ikke også den ændres inden længe.

Jeg ønsker dig God Læselyst.

PS: Dossier er et gammelt udtryk og betyder: omslag eller mappe der indeholder samtlige dokumenter vedr. en bestemt sag eller person.

Du går på gaden ligesom jeg – men du ser mig slet ikke.

Du ser heller ikke alle de andre mennesker som færdes i gadebilledet – din fulde opmærksomhed har du nemlig alene dedikeret til din smartphone.

Du ser slet ikke op fra smartphonen men fortsætter blot din gang mod ukendt mål  uden at ænse hvem og hvad du passerer.

Jeg skriver ikke til dig fordi du hermed sårer min mandighed eller min forfængelighed ved slet ikke at lægge mærke til mig – det overlever jeg helt uden tab af selvtillid eller selvværd.

Jeg skriver til dig fordi du slet ikke ser mig

Jeg skriver til dig fordi jeg er tem´lig træt af at det altid er mig som skal springe til side for at vi to ikke ramler sammen.

Jeg skriver til dig fordi jeg er oprigtig bekymret for om du mon når sikkert frem til dit mål uden at du udsætter dig for unødig farer fra de mange biler og busser vi begge møder på vores vej.

Kære kvinde, kik nu op fra din mobil , sé hvor du færdes , se hvem du møder – og kom nu sikkert hjem.