Forfatter: MidtvejsManden

Tendensen bare fortsætter. Der vedbliver med at komme flere og flere hjemløse.

Faktum er stadig det, set med maskuline briller, super nedslående at ca 75-80% af alle hjemløse i dette land er mænd. Sådan har det været i mange år og intet tyder på det vender – desværre.

“Tidligere var hjemløshed et storbyproblem. Men efterhånden har det også bredt sig til mellemstore byer!” citat: Lars Benjaminsen, Seniorforsker

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Vive) har netop offentliggjort en ny og opdateret optælling af hjemløse i dette land.. Denne fortæller bl.a. om en stigning blandt de helt unge og blandt kvinder.

Housing First konceptet som har været den foretrukne model i kommunerne har altså ikke virket. Så når eksperterne her igen ifm denne nyeste optælling råber på flere betalbare boliger til udsatte borgere, så må jeg barsk konkludere at vendepunktet og dermed løsningen på den stigende hjemløshed ikke ses forude.

I forsøget på at vende denne kedelige samfundsudvikling spiller mange frivillige organisationer en meget vigtig rolle. Landet over arbejder disse benhårdt på at støtte op om udsatte borgere således at de ikke starter en sociale deroute.

Men ved Gud om ikke den nuværende regering er i fuld gang med at sabotere dette livsvigtige frivillige sociale arbejde.

Hvordan det ?

I et nyt udspil fra regeringen til den kommende finanslov lægges der op til at fjerne de frivillige foreningers momsrefusion/-fritagelse. Dette skønnes at koste foreningerne samlet set ca 155 mill kr. Penge som i stedet skal bruges til at finansiere i ny kontrolinstans i SKAT.

“Vi er nærmest chokerede over hvad regeringen her lægger op til. Dette udspil er et signal om at regeringen er bedøvende ligeglad med den indsats, som tusindvis af frivillige danskere lægger for dagen for at sikre den velfærd, vi har!”  citat: direktør Nis Peter Nissen, Alzheimerforeningen

Ta´ den Mand, Her ser du så det værste og mest asociale politiske indspil i nyere tid.

Løkke, Pape & Co. Dét her er jeres suverænt største politiske selvmål længe – Punktum.

Jeg tænker at du er vidende om at der den 21. november i år er kommunalvalg.

Jeg tænker at du siden sidste kommunalvalg for snart fire år siden, i din omgangskreds og måske også i lokalmedierne, har givet udtryk dine lokalpolitiske holdninger.

Jeg tænker at mange af de lokalpolitiske holdninger som du har luftet siden sidste valg har været præget af en negativ kritisk tilgang. Du har måske undervejs anvendt mindre pæne ord og udtryk om dine lokale beslutningstagere, ord som sårer!

2017 er et år, hvor kommunestyret har særlig stor opmærksomhed. Det er 10 år siden, kommunalreformen trådte i kraft, og den 21. november 2017 er der kommunalvalg.

Det kommende kommunalvalg, og ikke mindst valgkampen op til, er den helt optimale platform og mulighed for at du (genop)træner og styrker dit aktive samfundsengagement .

Jeg ved at du har holdninger. Jeg ved at du brænder for disse. Jeg ved at mange af dine holdninger også indeholder brugbare løsninger – jeg ved derfor også at dine lokalpolitikere har stærkt brug for at du lufter disse.

Det er ofte sagt at kommunalvalget mere er dit valg af en person end et politisk parti. Dette finder jeg langt henad vejen er sandt.

Der er derfor brug for at du ta´r aktiv stilling og udtrykker den – ikke blot ved at sætte X på valgdagen men også at du tager aktiv del i valgkampen.

Valget er dit – blot du vælger at passe på dine valg af ord!

Sådan lyder et gammelt ordsprog. Et ordsprog som i sig rummer en stor portion sandhed – og potentiel sundhed.

Du har helt sikkert hørt ordsproget før. Du kender derfor også konsekvensen og ved at dårlig mad-/spisekultur har nogle farlige bivirkninger.

Du ved derfor også udmærket godt at kombinerer du en dårlig mad-/spisekultur med manglende motion, så bringer du dig selv i en særlig risikozone – du risikerer nemlig at dø (alt) for tidligt.

Det er en forskningsbaseret kendsgerning at både nationalt og internationalt synes mænd at være sundhedsmæssigt mere sårbare end kvinder, hvad angår sociale belastninger og forandringer.

Der er tillige gennem tiden lavet analyser om kost, motion og sammenhænge mellem disse 2 faktorer og uddannelse. Fra disse analyser fortælles det b.la. at

– Når mænd bliver spurgt, om de har hørt om anbefalingen for frugt og grønt, svarer langt de fleste ja (>80 %). Forståelsen af anbefalingen er dog noget lavere – lavest blandt mænd med kort uddannelse

Ikke overraskende kan det konkluderes at kostvaner generelt har en sammenhæng med alder, køn og social status. At der behov for en forandring for at forbedre eget helbred, dét turde vel være en kendsgerning.

Modne mænd bli´r beskyldt for ikke at have fokus på eget personal look – beskyldt for at vi er for ligeglade med hvordan vi klæ´r os, for ligeglade med vores frisure, for ligeglade med at udvise gode manerer osv.

Modne mænd, og det gælder især de som lever et (u)frivilligt singleliv ønsker sig mest af alt i verden at finde en ny lækker kæreste – men de oplever, trods en til tider ofte (over)energisk indsats på datingsites, ikke den store score-succes.

Denne manglende score-succes har desværre, oplever jeg i mit virke som mandecoach, en selvforstærkende negativ effekt – en negativ effekt som let kan medvirke til starten på en social deroute.

“Hjernen er plastisk og formbar. Den ændrer sig efter vores vaner og efter hvordan vi træner den. Følelser og tanker forandrer sig, når vi fodrer den med input. De stier i hjernen der har med empati, respekt og sociale færdigheder at gøre, risikerer at gro til, fordi vi ikke bruger dem nok!”   citat: Anette Prehn , Sociolog, Foredragsholder og Forfatter

Den manglende score-succes bekræfter nemlig blot manden i hans utilstrækkelighed og manifesterer hans mentale og fysiske ensomhed som let leder til et misbrug, som igen leder …….

Derfor spø´r jeg: Kan det tænkes at der er en sammenhæng mellem den manglende maskuline interesse i sit personal look og den udeblevne succes på dating-stites?

Mens vi var yngre (<35år) så gav vi mænd den fuld gas både mht. mærkevare tøj, dyr og velduftende after shave,/EDT, moderigtig frisure og you name it – dét gør mænd under 35 oftest stadig – Gudskelov for det!

Men vi mænd som har passeret de 40-45 har desværre ofte tabt modesutten.

Denne mandegruppe har oftest helt tabt evnen/lysten/viljen til at bruge tid og energi på sit personal look. Tid på at sende nogle vigtige signaler – signaler om at jeg ér/vil/kan noget !

“Alt for ofte er den stille, stærke mand stille, fordi han ikke ved, hvad han skal sige, og anses for stærk, fordi han har forholdt sig tavs!” – citat: Winston Churchill

Det gode budskab her er -. Its never 2 Late 2 Change!

Du kan, Kære modne mand, hvis du (virkelig) vil, stadig nå at ændre indstilling og adfærd – og jeg er helt sikker på at både du selv og dine omgivelser vil elske dig for det.

Ferien er slut, Mand!

Arbejdsdagen banker igen hårdt på fordøren for at komme ind og overtage førertrøjen i hverdagen.

Hvordan er din ferie forløbet?

Sidder du her på falderebet af ferien tilbage med en god følelse af at have slappet af, oplevet, være tanket mentalt op og defor klar til nye udfordringer.

Eller

Sidder du tilbage med følelsen af at blot at ha´ rendt rundt og opfyldt andres, ikke egne, behov og ønsker.

At bryde af og rejse bort kan være svært og falde hårdt, men det er livets krav til dem, som holder af at komme hjem. citat Piet Hein

For mit vedkommende så har sommerferien (igen i år) haft overskriften: Retreat i Naturen.

Jeg er meget bevidst om at mine batterier lades bedst og mest langtidsholdbart op ved at være i naturen. Vandreture kombineret med hvile og hygge er min foretrukne feriecocktail.

Derfor har jeg atter i år tilbragt ti dejlige dage oppe i de norske fjelde. Helt isoleret, uden el, vand og mobildækning. Fantastisk natur i et formidabelt selskab – og lige her på målstregen har jeg tilbragt en forlænget weekend på Orø. Et roligt og rustikt.ø-samfund.

Derfor er jeg nu fuldt optanket, klar til at ta´hul på hverdagen. En hverdag hvor jeg ved at der snart venter nye spændende opgaver, oplevelser og udfordringer.

Er du også optanket, klar til hverdagen ?

“Jeg er træt og ked af at se på tabermænd. På mænd der er uduelige. Vi mangler idealer for, hvad det vil sige at være den gode mand, den gode partner, den gode far, den gode, virksomme mand. Samfundet er kommet til at fungere på kvinders præmisser. Jeg er 100 procent feminist og synes, det er fantastisk, at det går kvinder så godt, men det betyder ikke, at jeg fuldstændig har opgivet drømmen på vegne af mit eget køn. Drengene passer ikke længere ind, og halvdelen af dem vokser op uden et stabilt mandeideal i deres hverdag!”

Citat:  Morten Aagaard. Tidl. generalsekretær i Det Danske Bibelselskab, direktør for Legos fonde til almennyttige formål  – nu præst i Kirkens Korshær, Århus  sagt til  Berlingske

Sommetider er sandheden mere end blot barsk læsning. Sommetider er sandheden en størrelse som kan få os (mænd) til at putte hovedet i busken i forsøget på at g(l)emme virkeligheden.

Men sandheden kan man(den) ikke flygte fra. For benægtelse skaber ikke forandring – og forandring er nødvendigt.

Jeg har i tidligere blogs berørt dette triste faktum at statistikkerne ikke taler os mænd op. Tværtimod! Man kan med en vis rette påstå at vi mænd generelt har tabt sutten når det gælder om at skabe os et ordentligt liv for os selv..

Vi mænd skal ikke underlægge os “Succestyranniet” (se nederst) men vi er nødt til at anerkende at fakta taler os imod:

•  6.138 (2015) mennesker er hjemløse. 78 procent af dem er mænd.
• I 2014 begik 487 mænd selvmord, mens 166 kvinder tog sit eget liv.
• Danske og internationale studier viser, at arbejdsløse mænd har en overdødelighed på 30-50 procent i forhold til mænd i arbejde.
• tre ud af fire ADHD diagnostiserede er drenge.

Passende og veluddannede mænd er blevet en så stor mangelvare at højtflyvende karrierekvinder nu vælger at nedfryse deres æg i håbet om, at den rette mand dukker op senere i kvindens liv. Ta´ lige den mand!

Jeg kunne sagtens “underholde” med flere statiske tal og data som dokumenterer at vi mænd simpelthen må stramme balderne, skabe en forandring. Derfor er jeg også helt enig i Morten Aagaard´s ønske om et (selv)opgør.

Den gode nyhed er at der faktisk findes .tilbud om støtte til mænd med ondt i livet b.la. Kom Videre Mand

Selv forsøger jeg dagligt at efterleve B.S.´ord om at “Du kan først være noget for andre, når du er noget for dig selv”..

Skilsmisse(r), fyring(er) og truende sygdom kan også bruges som en katalysator for forandring.

Min inspiration til denne blog:

Artikel på B.dk  Præst om mandekrise: »Jeg er træt og ked af at se på tabermænd. På mænd der er uduelige«

Bogen::  “Lidt af Far!” skrevet af Frederik Lindhardt (People´s Press) – forfatteren er søn af afdød & tidl. biskop Jan Lindhardt som i 2012 fik konstateret Alzheimers.

Bogen:  “Succestyranniet – og vejen ud!” skrevet af kultursociolog & HD(A) ,bestyrelsesmedlem Emilia van Hauen (Rosinante)  :

“Hvis man ikke tager en pause, kan man fryse fast i sine fordomme og vaner. Og endnu værre. Man kan fryse fast i en frygtelig selvoptagethed, hvor man bilder sig selv ind, at man er så vigtig, at ens arbejdsplads ikke kan undvære en!”

Jeg holder af hverdagen.! – Sådan skrev nu afdøde forfatter Dan Turrell engang. Et digt som siden er blevet udødeliggjort. Mest fordi at ordene fra hans pen ramte os alle lige midt i vores behov for tryghed og tradition.

Men pludselig opdager man, en morgen man ser sig selv i spejlet, at man er blevet 50+  opdager at inden for en overskuelig fremtid venter pensionen.

Faren ved hverdagen er især den at vi intet andet ser, magter eller fokuserer på. At vi, mens hverdagen farer blindt forbi afskærer os fra muligheder for udvikling og oplevelser.

Faren er at hverdagen udløber sammen med vores uundgåelige dødsdag. At vi først alt for sent erkender at der var muligheder og oplevelser som vi ikke nåede nu her hvor døden banker hårdt på vores hoveddør.

“Årene efter de 55 er ikke kun den tid, hvor man går til venners runde mærkedage. Man er begyndt at gå til deres begravelser. Dét er tid til at stoppe op, timeout, og finde ud af, hvordan man vil disponere de få mundfulde liv, som man er heldig at have tilbage !”

Et fjumreår, eller et sabbatår for voksne 50+´ere er vist noget mere sjældent – Lad os omgøre det!

.Vi kender alle udsagnet og drømmene om “når jeg blir pensionist, så vil jeg, så skal jeg…!”  Underforstået så venter der oceaner af selvrealisering på os – eller gør der?

Faktum er desværre dette at rigtig mange af os IKKE når at (selv)realisere vores drømme pga enten sygdom, handicaps eller død.

DERFOR er der også alle gode grunde til som forfatteren opfordrer os kraftigt til at: Stop Op, Ta´et fjumreår for voksne.

Et fjumreår, eller et sabbatår, er mest kendt som noget unge ta´r umiddelbart efter færdiggjort uddannelse. Det sker dog også børnefamilier, især mens børnene er helt små, ta´r sådan fjumreår – se bare det norske småbørnspar Siri og Jørn (link: klik på navnene for at se den norske TV-serie) som har valgt at tage en 1-årig pause fra deres hekstiske arbejdsliv.

Kære modne mand – gør som jeg, Læs bogen ganske grundigt, Ta´ budskaberne alvorligt, Ta´ ikke mindst dig selv alvorlig – Gør alvor af at nå dét du gerne vil, NU –  ikke når du om 10-15 år bliver pensionist da kan det nemlig være for sent

citater er hentet fra bogen “STOP OP – Fjumreår for voksne” skrevet af forfatter og præst Poul Joachim Stender

“Nye 2016-tal viser rekord i antal udmeldelser af folkekirken. Særlig slemt var det i andet kvartal af sidste år hvor Ateistisk Selskab kørte en kampagne!”

Sidste år meldte 24.728 personer sig ud af den danske folkekirke.og det er ifølge tal fra Danmarks Statistik næsten dobbelt så mange som gennemsnittet de sidste 10 år. Eksperter forudsiger at denne tendens vil fortsætte.

Jeg spørger umiddelbart mig selv om vi danskere er blevet letkøbte ofre for “tilbuds” kampagne og reklame slogans også når det gælder vores eksistentielle grundopfattelse.

Vi eksponeres dagligt for mega mange kommercielle reklamebudskaber – budskaber som ofte både er forsimplet og forenklet. Årsagen hertil er den at vi ellers ikke ville afse tid til at forholde os dertil.  Ofte er vi afvisende overfor disse enkle kommercielle budskaber  – men dét til trods så agerer vi alligevel ofte (bevidst eller ubevidst) som afsenderen ønsker at vi skal gøre.

“samtidig betyder individualiseringen af samfundet også, at folk er blevet mere opmærksomme på deres religiøse tilhørsforhold!” citat: Astrid Krabbe Trolle, forsker i danskernes holdninger til religion og folkekirken ved Københavns Universitet.

Desværre ser det også for mig ud som om at vi både som samfund og som individer har tabt, eller endog måske (u)bevidst fravalgt, lysten til fordybelse og istedet forfalder til hurtige løsninger når “ting” fremstår uheldige, utilsigtede eller uforståelige for os.

Er det tilfældet så er vi blevet ofre for en påvirkelighed som også frarøver os noget af vores ellers så hårdt tilkæmpede individualitet og selvstændighed.

Hvis ikke du tror på noget, så mangler du noget! – du mangler et, for mig at se, vigtigt element i dit liv – du mangler dét element som fra tid til anden kan forklare dig det ellers uforklarlige..

Jeg tror på vigtigheden i at tro på noget som fremstår større end mig selv og jeg ved uden min tro ville jeg føle mig som et mentalt amputeret menneske.

Samlivet med en karrierekvinde åbner op for nye sider af faderskabet, viser en ny ph.d. afhandling. For når konen /kæresten har en krævende lederstilling, vælger nogle mænd at skrue ned for egen karriere og dermed op for faderrollen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er andelen af kvinder som lever sammen med en lavere uddannet partner, steget fra 20% i 1986 til 35% i 2012.

Tal (2012) fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser at 30% af kvinderne i et parforhold tjener mere end deres mænd. Dette mod kun 14% i midten af 1980´erne.

Alle nye trends og tendenser har til dato været karakteriseret ved at nogle løb forrest og viste vejen frem for alle os andre.

Sådan er det også når morgendagens mand viser alle os andre mænd vejen til en ny og anderledes mere aktiv og engageret faderrolle..

“Jeg er mere hjemme end min kone, fordi jeg gerne vil!” , citat en af morgendagens mænd

Kendetegnede for alle nye strømninger, trend og tendenser som bundfæller sig i vort samfund er at når tilpas mange front-runners har vist os vejen, så kommer der hurtigt og vedvarende flere og flere followers til for så til sidst, sammen, at have skabt en accepteret og fastgroet norm for i dette tilfælde faderrollen.

“Det er gået op for mange danske mænd, også dem, der gerne vil gøre karriere, at de ikke vil snyde sig selv for det tætte samvær med deres børn, mens børnene er helt små!”  sagt af Mandeforsker Kenneth Reinicke, Roskilde Universitet.

Jeg understøtter til fulde denne udtalelse. For som mandecoach møder jeg:

1. mange ældre mænd (i en livskrise) til nu voksne børn som idag fortryder deres ringe tilstedeværelse mens børnene var små.

2. mange af morgendagens mænd som i forbindelse med parbrud oplever store og tunge mentale udfordringer. At skulle undvære sine børn i halvdelen af tiden opleves i meget høj grad som et stort personligt svigt ift. faderrollen. Netop følelsen af svigt overfor børnene er det af de emner som jeg taler allermest om med morgendagens mand.

Vi (ældre) mænd som blot er tilskuere til morgendagens mand fordi vi ikke længere har (små) børn at passe kan supportere denne udvikling ved at agere aktive followers, ved først og fremmest  at acceptere og anerkende mandens valg og ikke som vi ellers hurtigt kan forfalde til at betvivle og underkende mandens frie valg.

Tre børn, Tre brud/pauser i ægteskabet,.Dette tilsat andre dyrekøbte erfaringer med parforholdet, Det er ingredienserne i Søren og Karen 35-årige parforhold.  Et parforhold som den dag idag stadigvæk findes – nu stærkere end nogensinde!”

Hvor langt vil jeg gå for at bevare og/eller reetablere mit skibbrudne parforhold?

Netop det spørgsmål har mange mænd (og kvinder) stillet sig selv forud for en tung beslutning.

Jeg er langt fra den eneste, og ej heller den sidste, som har forliste ægteskaber bag mig. – og jeg næppe den eneste som har hørt udsagnet om det skulle knibe med vores vilje til at kæmpe for at redde og reetablere parforholdet – Vi beskyldes derimod af nogle fagfolk for at være for hurtige på aftrækkeren ift. at opgive parforholdet.

“Inden da skulle Karen og Søren igennem krise nr to. Den kommer i 1996 efter en rolig men også slidsom periode hvor yderligere to børn er kommet til med kort tids mellemrum. Karen havde nærmest ikke sovet i halvandet år og hun følte sig flad og bundet af en hverdag fyldt med trivielle pligter. Oveni dette skulle et nyindkøbt sættes istand.. Dette efterlod ikke megen plads til at pleje ægteskabet!”

Alle der har prøvet at gennemføre et parbrud (med og uden børn) ved ganske udmærket hvor resursekrævende og mentalt belastende det er.

Som mandecoach har jeg været helt på bølgelængde i mødet med mange mænd for hvem det praktiske mht bodeling osv. slet ikke har været det værste. Derimod har det emotionelt og mentalt været meget belastende at måtte erkende det nederlag det føles som når parforholdet må ophøre – et nederlag som desværre for en hel del mænd også kan være starten på en social deroute.

Analyser fortæller at hele 8 ud af 10 parbrud idag sker på kvindens initiativ. Dette efterlader ikke overraskende ofte manden i både chok og sorg.

Det er tillige kendt stof at mange mænd udmærket registrerer at parforholdet langt fra kører optimalt. Desværre får dette ikke mændende til proaktivt at ville søge forandring for at forbedre.. Tværtimod stikkes hovedet i busken i håbet om at hverdagen genindfinder sig, hvilket den langt fra altid gør.

Derfor står mange mænd både chok- og sorgramt tilbage – derfor rammes mænd også ofte af en mental og praktisk handlingslammelse.

“Vil du undgå dette scenarie så er det på sin plads løbende at pulsmåle dit parforhold – og ikke mindst ta´ ´handling på evt. store såvel som små krisetegn. .  .

Inspiration & Citat hentet fra artiklen ” Kærlighed er at turde stole på, at det altid bliver godt igen!” Kristeligt Dagblad den 10. februar 2017